


Til døden os skiller (Brugt)
Til døden os skiller (2007)
Stand: Flot uden ridser
Instruktør: Paprika Steen
Handling: Helt almindelige Jan har det ikke nemt. Han er uden sammenligning den mest upopulære medarbejder på Sverigesbåden, hvor han bestyrer restauranten. Og ved hjemmefronten står det endnu værre til. Hans ægteskab med den ikke helt almindelige Bente er på randen af et sammenbrud. Jans chef fornemmer, at den er helt gal, og sender Jan i gruppeterapi.
Her opstår et venskab mellem Jan og de to mekanikere Alf og Rudy. Jan ser endelig et lys for enden af tunnellen, men venskabet tager en uventet drejning, og nu bliver det først rigtig svært at være Jan. Havde Jan vidst, at Alf elskede opera, havde han aldrig introduceret Alf for sin kone. Havde Bente vidst, hvad Rudy og Alf var ude på, havde hun aldrig lukket dem ind i sit hjem. Sådan sker det, at deres liv ændres ved et enkelt møde, der finder sted en aften i et hus, hvor vejen slår en bugt.
Medvirkende:
- Lars Brygmann som Jan
- Sidse Babett Knudsen som Bente
- Nicolaj Kopernikus som Rudy
- Rasmus Bjerg som Alf
- Søren Pilmark som Erik
- Jan Malmsjö som Eckelstein
- Anne Sophie Byder som Young Woman
- Ralph Carlsson som Ticket salesman
- Tilde Maja Frederiksen som Anna
- Kristian Halken som Torben
- Frida Hallgren som Sanne
- Bodil Jørgensen som Nurse
- Kirsten Lehfeldt som Ellen
- Nynne Karen Nørlund som Karin
- Guido Paevatalu som Marcello
- Niels Jørgen Riis som Thomas
- Nikolaj Steen som Young man
Helt
almindelige Jan (Lars Brygmann) arbejder som regelrytter og bestyrer på
Sverigesbådens gourmetrestaurant. Han er gift med den ikke helt så almindelige Bente (Sidse Babett Knudsen), og deres ægteskab
er på sammenbruddets rand. Når Jan kommer hjem fra arbejde, er det nærmest
hverdagskost, at Bente giver ham et par på skrinet. Problemerne mellem husets
fire vægge går mere og mere ud over Jans arbejde.
Da det går op for Jans chef Erik (Søren Pilmark), at noget er helt galt på hjemmefronten, tvinger han en temmelig modvillig Jan i terapi. Da Jan skal mødes med gruppen første gang, kommer han ved en fejl til at gå ind i en terapigruppe for mænd, der banker deres koner.
Her
møder han de to mekanikere Rudy og Alf (Nicolaj Kopernikus og Rasmus Bjerg).
Flov over sin situation og for at opretholde facaden, bilder han de andre ind,
at han også slår sin kone, og et umage venskab opstår mellem de tre.
Da Jan en aften kommer hjem, er hele huset raseret. Bente er opløst i tårer, ude af sig selv og fuldstændig overbevist om, at Jan har en affære, som hun resolut prøver at tæve ud af ham. Nu bliver det for meget for Jan. Han søger råd og vejledning hos sine nye venner, men pludselig tager venskabet og det, de har lært i terapien, en uventet drejning.
Med Rudy og Alf som katalysatorer, afdækkes Jan og Bentes hengemte drømme og forhåbninger lidt efter lidt. Havde Jan vidst, at Alf elskede opera, havde han aldrig introduceret Alf for sin kone. Havde Bente vidst, hvad Rudy og Alf egentlig var ude på, havde hun aldrig lukket dem ind i sit hjem. Sådan sker det, at deres liv ændres ved et enkelt møde, der finder sted en aften i et hus, hvor vejen slår en bugt.
SKUESPILLERE
Lars Brygmann
(Jan)
Efter
en lang række større og mindre roller i film, på tv og teater, blev Lars Brygmann
for alvor landskendt i rollen som den synske La Cour i DR’s Rejseholdet (2000-2004).
Lars
Brygmann blev nomineret til både en Robert- og en Bodilstatuette i 2004 for sin
hovedrolle i Rembrandt (2003). Han
spillede Sofie Gråbøls chef i Paprika Steens debutfilm Lad de små børn… (2004), ulykkelig ægtemand i Kongekabale (2004) og den mandlige hovedrolle, som den kyniske
venstreborgmester i Fluerne på væggen
(2005). Til februar 2008 skal Lars Brygmann spille overfor Paprika Steen i
Østre Gasværks opsætning af Hvem er bange
for Virginia Woolf?
I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Lars Brygmann som gennemført ucharmerende og helt igennem elskelig. Og virkelig sjov!
Sidse Babett
Knudsen (Bente)
Sidse
Babett Knudsens gennembrud på filmlærredet var i Let’s Get Lost (1997) i rollen som københavnerpigen Julie, for
hvilken hun vandt en Bodil og en Robert for bedste kvindelige hovedrolle. Mange
husker hende især fra den romantiske komedie Den eneste ene (1999), hvor hun markerede sit komiske talent i
rollen som den rapkæftede Sus, der må vælge mellem den upålidelige italiener
Sonny og køkkenmontøren Niller. Også her blev hun belønnet med både en Robert-
og en Bodilstatuette. Senest har man kunnet opleve Sidse Babett Knudsen i den
kvindelige hovedrolle i det Oscarnominerede drama Efter brylluppet (2006).
I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Sidse Babett Knudsen i rollen som voldelig, voksen og helt bedårende.
Nicolaj
Kopernikus (Rudy)
Nicolaj
Kopernikus fik også sit gennembrud på filmlærredet i Lets Get Lost (1997). I 2000 markerede han sig som den arbejdsløse
Stig i Bænken og vandt en Bodil for
sin præstation. Han har siden vist sit alsidige talent i bl.a. Flyvende farmor (2001), Okay (2002), Forbrydelser (2004) og Lotto
(2006). Senest kunne man opleve ham i De
fortabte sjæles ø (2007) og i DR’s dramaserie Forbrydelsen (2007).
Til
efteråret kan man se Nicolaj Kopernikus på biograflærredet i familiefilmen Karlas kabale.
I
TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang ellers så sympatiske Nicolaj Kopernikus
som iskold psykopat.
Rasmus Bjerg
(Alf)
Rasmus
Bjerg har på tv især markeret sig som grim guide i Lalandiareklamerne og i
forskellige satireprogrammer bl.a. P.I.S. – Politiets indsatsstyrke
(2000-2006), Wullfmorgenthaler (2005)
og Dolph & Wulff (2005). Senest
har Rasmus Bjerg spillet med i DR2’s julekalender (2006), TV2 Zulu’s Mr. Poxycat og Co (2007) og DR2’s Trio Van Gogh (2007). TIL DØDEN OS SKILLER er Rasmus Bjergs debut på
det store lærred.
I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Rasmus Bjerg som en ubehagelig og utilregnelig jyde med en passion for opera og stærke kvinder.
Søren Pilmark
(Erik)
Søren Pilmark har gennem årene
konsolideret sig som en af de mest populære og alsidige komikere, entertainere
og skuespillere i Danmark. Fra De
skrigende halse (1993) over Riget
(1994) og Blinkende lygter (2000) til
Paprika Steens debutfilm Lad de små børn…
(2004). Søren Pilmark markerede sig i særdeleshed som den ubehagelige og
manipulerende stjernepolitiker i Kongekabale
(2004) og for denne rolle modtog han både en Robert- og en Bodilstatuette.
Sidste år debuterede Søren Pilmark som filminstruktør med kortfilmen Helmer & Søn (2006), som opnåede en Oscarnominering.
I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Søren Pilmark som en yderst sympatisk kaptajn, der aldrig svigter en god kollega, men har et anstrengt forhold til broer.
Kristian
Halken (Torben)
Kristian
Halken har igennem årene haft en stor karriere på teateret sideløbende med en
lang række biroller på film. Han huskes især for sin rolle som Anjas far i Kærlighed ved første hik (1999) og Anja og Viktor – Brændende kærlighed (2006).
Kristian Halken har ligeledes medvirket i Min
søsters børn i sneen (2002), Solkongen
(2005) og Se til venstre der er en
svensker (2003). I Sprængfarlig bombe
(2006) spillede han produceren Per Schack, der præsenterer filminstruktøren
Claus Volter for en åbningsweekend med en rekordlav samlet box office på hele
554 kroner.
I
TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Kristian Halken som gruppeterapeuten,
der drømmer om at komme i morgen-tv og flashe sine krøller og sit dyre
designertøj.
BAG KAMERAET
Paprika Steen
(instruktør)
Paprika
Steen er uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 1992 og har slået
sit navn fast som en af de mest betydningsfulde skuespillerinder i dansk film. Hun
har vist sit alsidige talent i både komiske og dramatiske roller. Sammen med
Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin revolutionerede hun dansk komik i
kvartetten Lex og Klatten.
Paprika
Steen medvirkede som den eneste skuespiller både i dogmefilmene Idioterne (1998), Mifunes Sidste Sang (1999) og Festen
(1998). Hun huskes måske især for sine roller som Ulrich Thomsens søster Helene
i Festen (1998) og som Sidse Babett
Knudsens veninde Stella i Den Eneste Ene
(1999), som hun modtog en Bodil for.
I
2003 skrev Paprika Steen dansk filmhistorie, da hun som den første nogensinde
vandt to Robert- og to Bodilpriser for sin hovedrolle i Okay (2002) og sin birolle i Elsker
dig for evigt (2002). Siden har Paprika Steen haft markante roller i store
danske succesfilm, bl.a. Rembrandt
(2003), Adams æbler (2005) og senest
i sin meget roste præstation i Vikaren
(2007), hvor hun spiller titelrollen som vikaren Ulla Harms. Sideløbende med karrieren
i Danmark, har Paprika Steen de seneste år også arbejdet som skuespiller i USA,
Sverige og Tyskland.
Paprika Steen debuterede som instruktør i 2004 med dramaet Lad de små børn…, der vandt priser på en lang række festivaler bl.a. Don Quijote Award på festivalen i Karlovy Vary og til Nordic Film Days i Lübeck. Filmen blev nomineret til 10 Robertpriser i 2005. Til december kan man opleve Paprika Steen i TV2’s julekalender Mikkel og Guldkortet (2007) og i februar 2008 spiller hun overfor Lars Brygmann i Østre Gasværks opsætning af Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf?
Anders Thomas
Jensen (manuskript)
Anders
Thomas Jensen er en af de bedste, mest produktive og toneangivende manuskriptforfattere
i dansk film. Han skrev og instruerede kortfilmene Ernst og Lyset (1996) og Wolfgang
(1997). Begge film blev nomineret til en Oscar, og med sin tredje kortfilm Valgaften (1998) kunne han tage
Oscarstatuetten med hjem.
Igennem de sidste 10 år har han skrevet manuskripter til en lang række danske succesfilm bl.a. I Kina spiser de hunde (1999) og Gamle mænd i nye biler (2002) samt komedierne Rembrandt (2003), Solkongen (2005) og Sprængfarlig bombe (2006). Anders Thomas Jensen viste sin store evne til at skrive ærlige portrætter om mennesker i krise og skildrede det melodramatiske og det menneskelige i manuskripterne til Elsker dig for evigt (2002), Brødre (2004) og Efter brylluppet (2006). Hans varemærke er blevet den sorte humor samt hans eminente evne til at skrive dialog, som senere går over i folkemunde. Begge dele blev udnyttet til fulde i komedierne Blinkende Lygter (2000), De grønne slagtere (2003) og Adams æbler (2005), som han selv både skrev manuskript til og instruerede. Hans manuskript til TIL DØDEN OS SKILLER er det første samarbejde med Paprika Steen som instruktør.
Leila
Vestgaard (producer)
Leila
Vestgaard er BA i film- & medievidenskab og retorik fra Københavns
Universitet.
Efter
i en årrække at have arbejdet på Nimbus Film, debuterede hun sidste år som
producer på Tomas Villum Jensens komedie Sprængfarlig
Bombe (2006) samt på Søren Pilmarks Oscar-nominerede kortfilm Helmer & Søn (2006).
Thomas
Heinesen (producer)
Thomas
Heinesen har siden sin debut som producer i 1998 produceret en lang række film,
heriblandt kæmpesucceserne Den eneste ene
(1999) og Terkel i knibe (2004).
Thomas Heinesen producerede Paprika Steens debutfilm Lad de små børn… (2004) og dernæst i hurtig rækkefølge Anklaget (2005), Den store dag (2005), Fluerne
på væggen (2005) og Supervoksen
(2006). I år producerer Thomas Heinesen gyserfilmen
Kollegiet, familiefilmen Karlas kabale og Nils Malmros’ Kærestesorger samt Niels Arden Oplevs To verdener, som begge får premiere i
2008.
INSTRUKTØRENS
KOMMENTARER
Jeg vil lave en komedie om Ægteskab og
Lidenskab på sidste vers.
Her skal ingen tvivl herske: Jan elsker
Bente, og Bente elsker Jan. De er rigtige mennesker i en rigtig verden. Selvom
det hele føles lidt isoleret og eventyragtigt, jamen så FINDES de. Jeg kender
dem. Jeg kender dem også i mig selv…på godt og ondt.
Jan og Bente havde Kunsten. Kunsten var
deres omdrejningspunkt. Med et blev Kunsten taget fra dem, og de reduceredes
til almindelige mennesker.
Hvis man tager Kunsten fra kunstnere, dør
de langsomt. De kvæles. Nogen vil sprælle længe i nettet som Bente, andre
affinder sig med en umærkelig langsom død, som Jan på den triste færge.
Begge holder de fast i deres indre og dybt
hemmelige drøm: OPERAEN. En platform for store følelser, tabte lidenskaber,
død, hævn og true love. Vi tror, Jan er den onde, men forstår så hans sind, da
vi oplever Bentes tyranni, kun for igen at blive overraskede, da det viser sig,
at det i VIRKELIGHEDEN er Jan, der er skyld i Bentes åndelige død.
Som når vi opdager, det IKKE er Baby Jane,
der er den onde, men i virkeligheden stakkels handicappede Joan Crawford. Hvem
skal vi nu holde med? Den tyranniserende Bente eller den forsmåede, magtsyge
Jan, der modtager tæsk for sine synder. Selvfølgelig holder vi med Bente, det
er jo hende med alle følelserne, fobierne og den udtalte vrede.
Men vi skal forstå Jan og hade, at vi
forstår Jan. Vi skal også helst græde med ham til sidst, når han oplever sin
store kærlighed lyse fra den scene, hun altid har tilhørt. Og dermed indser at
det ikke var hans tinitus, men i virkeligheden hans angst for at være en toer,
der drev ham ud i alt denne virak. Stakkels Jan. Det er synd for menneskene.
Jeg lægger vægt på det nærmest poetisk
tragikomiske. Alle gode komediefigurer skildrer knapt så begavede mennesker med
ufatteligt højt eller ufatteligt lille selvværd. Og deres udvikling er ikke
sjov, hvis de bliver ”kloge” til sidst. Et romantisk møde, ja, men vi
fornemmer, at Jan og Bente er de samme mennesker, som da vi begyndte, bare
lykkeligere.
For at leve et godt liv skal man have en
drøm.
Hold fast i eventyret så længe det findes.
Kvæler du sandheden, drømmen og
kærligheden, bliver du døv.
Eller får tinitus…
Paprika Steen, juli 2007