Til døden os skiller (Brugt)

Helt almindelige Jan (Lars Brygmann) arbejder som regelrytter og bestyrer på Sverigesbådens gourmetrestaurant. Han er gift med den ikke helt så almindelige Bente (Sidse Babett Knudsen), og deres ægteskab er på sammenbruddets rand. Når Jan kommer hjem fra arbejde, er det nærmest hverdagskost, at Bente giver ham et par på skrinet. Problemerne mellem husets fire vægge går mere og mere ud over Jans arbejde.

 Da det går op for Jans chef Erik (Søren Pilmark), at noget er helt galt på hjemmefronten, tvinger han en temmelig modvillig Jan i terapi. Da Jan skal mødes med gruppen første gang, kommer han ved en fejl til at gå ind i en terapigruppe for mænd, der banker deres koner.

Her møder han de to mekanikere Rudy og Alf (Nicolaj Kopernikus og Rasmus Bjerg). Flov over sin situation og for at opretholde facaden, bilder han de andre ind, at han også slår sin kone, og et umage venskab opstår mellem de tre.

 Da Jan en aften kommer hjem, er hele huset raseret. Bente er opløst i tårer, ude af sig selv og fuldstændig overbevist om, at Jan har en affære, som hun resolut prøver at tæve ud af ham. Nu bliver det for meget for Jan. Han søger råd og vejledning hos sine nye venner, men pludselig tager venskabet og det, de har lært i terapien, en uventet drejning.

 Med Rudy og Alf som katalysatorer, afdækkes Jan og Bentes hengemte drømme og forhåbninger lidt efter lidt. Havde Jan vidst, at Alf elskede opera, havde han aldrig introduceret Alf for sin kone. Havde Bente vidst, hvad Rudy og Alf egentlig var ude på, havde hun aldrig lukket dem ind i sit hjem. Sådan sker det, at deres liv ændres ved et enkelt møde, der finder sted en aften i et hus, hvor vejen slår en bugt. 

SKUESPILLERE 

Lars Brygmann (Jan)
Efter en lang række større og mindre roller i film, på tv og teater, blev Lars Brygmann for alvor landskendt i rollen som den synske La Cour i DR’s Rejseholdet (2000-2004).

Lars Brygmann blev nomineret til både en Robert- og en Bodilstatuette i 2004 for sin hovedrolle i Rembrandt (2003). Han spillede Sofie Gråbøls chef i Paprika Steens debutfilm Lad de små børn… (2004), ulykkelig ægtemand i Kongekabale (2004) og den mandlige hovedrolle, som den kyniske venstreborgmester i Fluerne på væggen (2005). Til februar 2008 skal Lars Brygmann spille overfor Paprika Steen i Østre Gasværks opsætning af Hvem er bange for Virginia Woolf?

I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Lars Brygmann som gennemført ucharmerende og helt igennem elskelig. Og virkelig sjov! 

Sidse Babett Knudsen (Bente)
Sidse Babett Knudsens gennembrud på filmlærredet var i Let’s Get Lost (1997) i rollen som københavnerpigen Julie, for hvilken hun vandt en Bodil og en Robert for bedste kvindelige hovedrolle. Mange husker hende især fra den romantiske komedie Den eneste ene (1999), hvor hun markerede sit komiske talent i rollen som den rapkæftede Sus, der må vælge mellem den upålidelige italiener Sonny og køkkenmontøren Niller. Også her blev hun belønnet med både en Robert- og en Bodilstatuette. Senest har man kunnet opleve Sidse Babett Knudsen i den kvindelige hovedrolle i det Oscarnominerede drama Efter brylluppet (2006).

I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Sidse Babett Knudsen i rollen som voldelig, voksen og helt bedårende. 

Nicolaj Kopernikus (Rudy)
Nicolaj Kopernikus fik også sit gennembrud på filmlærredet i Lets Get Lost (1997). I 2000 markerede han sig som den arbejdsløse Stig i Bænken og vandt en Bodil for sin præstation. Han har siden vist sit alsidige talent i bl.a. Flyvende farmor (2001), Okay (2002), Forbrydelser (2004) og Lotto (2006). Senest kunne man opleve ham i De fortabte sjæles ø (2007) og i DR’s dramaserie Forbrydelsen (2007).

Til efteråret kan man se Nicolaj Kopernikus på biograflærredet i familiefilmen Karlas kabale.

I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang ellers så sympatiske Nicolaj Kopernikus som iskold psykopat.

Rasmus Bjerg (Alf)
Rasmus Bjerg har på tv især markeret sig som grim guide i Lalandiareklamerne og i forskellige satireprogrammer bl.a.  P.I.S. – Politiets indsatsstyrke (2000-2006), Wullfmorgenthaler (2005) og Dolph & Wulff (2005). Senest har Rasmus Bjerg spillet med i DR2’s julekalender (2006), TV2 Zulu’s Mr. Poxycat og Co (2007) og DR2’s Trio Van Gogh (2007).  TIL DØDEN OS SKILLER er Rasmus Bjergs debut på det store lærred.

I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Rasmus Bjerg som en ubehagelig og utilregnelig jyde med en passion for opera og stærke kvinder.

Søren Pilmark (Erik)
Søren Pilmark har gennem årene konsolideret sig som en af de mest populære og alsidige komikere, entertainere og skuespillere i Danmark. Fra De skrigende halse (1993) over Riget (1994) og Blinkende lygter (2000) til Paprika Steens debutfilm Lad de små børn… (2004). Søren Pilmark markerede sig i særdeleshed som den ubehagelige og manipulerende stjernepolitiker i Kongekabale (2004) og for denne rolle modtog han både en Robert- og en Bodilstatuette. Sidste år debuterede Søren Pilmark som filminstruktør med kortfilmen Helmer & Søn (2006), som opnåede en Oscarnominering.

I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Søren Pilmark som en yderst sympatisk kaptajn, der aldrig svigter en god kollega, men har et anstrengt forhold til broer.

Kristian Halken (Torben)
Kristian Halken har igennem årene haft en stor karriere på teateret sideløbende med en lang række biroller på film. Han huskes især for sin rolle som Anjas far i Kærlighed ved første hik (1999) og Anja og Viktor – Brændende kærlighed (2006). Kristian Halken har ligeledes medvirket i Min søsters børn i sneen (2002), Solkongen (2005) og Se til venstre der er en svensker (2003). I Sprængfarlig bombe (2006) spillede han produceren Per Schack, der præsenterer filminstruktøren Claus Volter for en åbningsweekend med en rekordlav samlet box office på hele 554 kroner.

I TIL DØDEN OS SKILLER møder vi for første gang Kristian Halken som gruppeterapeuten, der drømmer om at komme i morgen-tv og flashe sine krøller og sit dyre designertøj.

BAG KAMERAET

Paprika Steen (instruktør)
Paprika Steen er uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 1992 og har slået sit navn fast som en af de mest betydningsfulde skuespillerinder i dansk film. Hun har vist sit alsidige talent i både komiske og dramatiske roller. Sammen med Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin revolutionerede hun dansk komik i kvartetten Lex og Klatten.

Paprika Steen medvirkede som den eneste skuespiller både i dogmefilmene Idioterne (1998), Mifunes Sidste Sang (1999) og Festen (1998). Hun huskes måske især for sine roller som Ulrich Thomsens søster Helene i Festen (1998) og som Sidse Babett Knudsens veninde Stella i Den Eneste Ene (1999), som hun modtog en Bodil for.

I 2003 skrev Paprika Steen dansk filmhistorie, da hun som den første nogensinde vandt to Robert- og to Bodilpriser for sin hovedrolle i Okay (2002) og sin birolle i Elsker dig for evigt (2002). Siden har Paprika Steen haft markante roller i store danske succesfilm, bl.a. Rembrandt (2003), Adams æbler (2005) og senest i sin meget roste præstation i Vikaren (2007), hvor hun spiller titelrollen som vikaren Ulla Harms. Sideløbende med karrieren i Danmark, har Paprika Steen de seneste år også arbejdet som skuespiller i USA, Sverige og Tyskland.

Paprika Steen debuterede som instruktør i 2004 med dramaet Lad de små børn…, der vandt priser på en lang række festivaler bl.a. Don Quijote Award på festivalen i Karlovy Vary og til Nordic Film Days i Lübeck. Filmen blev nomineret til 10 Robertpriser i 2005. Til december kan man opleve Paprika Steen i TV2’s julekalender Mikkel og Guldkortet (2007) og i februar 2008 spiller hun overfor Lars Brygmann i Østre Gasværks opsætning af Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf? 

Anders Thomas Jensen (manuskript)
Anders Thomas Jensen er en af de bedste, mest produktive og toneangivende manuskriptforfattere i dansk film. Han skrev og instruerede kortfilmene Ernst og Lyset (1996) og Wolfgang (1997). Begge film blev nomineret til en Oscar, og med sin tredje kortfilm Valgaften (1998) kunne han tage Oscarstatuetten med hjem.

Igennem de sidste 10 år har han skrevet manuskripter til en lang række danske succesfilm bl.a.  I Kina spiser de hunde (1999) og Gamle mænd i nye biler (2002) samt komedierne Rembrandt (2003), Solkongen (2005) og Sprængfarlig bombe (2006). Anders Thomas Jensen viste sin store evne til at skrive ærlige portrætter om mennesker i krise og skildrede det melodramatiske og det menneskelige i manuskripterne til Elsker dig for evigt (2002), Brødre (2004) og Efter brylluppet (2006). Hans varemærke er blevet den sorte humor samt hans eminente evne til at skrive dialog, som senere går over i folkemunde. Begge dele blev udnyttet til fulde i komedierne Blinkende Lygter (2000), De grønne slagtere (2003) og Adams æbler (2005), som han selv både skrev manuskript til og instruerede. Hans manuskript til TIL DØDEN OS SKILLER er det første samarbejde med Paprika Steen som instruktør. 

Leila Vestgaard (producer)
Leila Vestgaard er BA i film- & medievidenskab og retorik fra Københavns Universitet.
Efter i en årrække at have arbejdet på Nimbus Film, debuterede hun sidste år som producer på Tomas Villum Jensens komedie Sprængfarlig Bombe (2006) samt på Søren Pilmarks Oscar-nominerede kortfilm Helmer & Søn (2006).

Thomas Heinesen (producer)
Thomas Heinesen har siden sin debut som producer i 1998 produceret en lang række film, heriblandt kæmpesucceserne Den eneste ene (1999) og Terkel i knibe (2004). Thomas Heinesen producerede Paprika Steens debutfilm Lad de små børn… (2004) og dernæst i hurtig rækkefølge Anklaget (2005), Den store dag (2005), Fluerne på væggen (2005) og Supervoksen (2006).  I år producerer Thomas Heinesen gyserfilmen Kollegiet, familiefilmen Karlas kabale og Nils Malmros’ Kærestesorger samt Niels Arden Oplevs To verdener, som begge får premiere i 2008.

INSTRUKTØRENS KOMMENTARER

Jeg vil lave en komedie om Ægteskab og Lidenskab på sidste vers.

Her skal ingen tvivl herske: Jan elsker Bente, og Bente elsker Jan. De er rigtige mennesker i en rigtig verden. Selvom det hele føles lidt isoleret og eventyragtigt, jamen så FINDES de. Jeg kender dem. Jeg kender dem også i mig selv…på godt og ondt.

Jan og Bente havde Kunsten. Kunsten var deres omdrejningspunkt. Med et blev Kunsten taget fra dem, og de reduceredes til almindelige mennesker.

Hvis man tager Kunsten fra kunstnere, dør de langsomt. De kvæles. Nogen vil sprælle længe i nettet som Bente, andre affinder sig med en umærkelig langsom død, som Jan på den triste færge.

Begge holder de fast i deres indre og dybt hemmelige drøm: OPERAEN. En platform for store følelser, tabte lidenskaber, død, hævn og true love. Vi tror, Jan er den onde, men forstår så hans sind, da vi oplever Bentes tyranni, kun for igen at blive overraskede, da det viser sig, at det i VIRKELIGHEDEN er Jan, der er skyld i Bentes åndelige død.

Som når vi opdager, det IKKE er Baby Jane, der er den onde, men i virkeligheden stakkels handicappede Joan Crawford. Hvem skal vi nu holde med? Den tyranniserende Bente eller den forsmåede, magtsyge Jan, der modtager tæsk for sine synder. Selvfølgelig holder vi med Bente, det er jo hende med alle følelserne, fobierne og den udtalte vrede.

Men vi skal forstå Jan og hade, at vi forstår Jan. Vi skal også helst græde med ham til sidst, når han oplever sin store kærlighed lyse fra den scene, hun altid har tilhørt. Og dermed indser at det ikke var hans tinitus, men i virkeligheden hans angst for at være en toer, der drev ham ud i alt denne virak. Stakkels Jan. Det er synd for menneskene.

Jeg lægger vægt på det nærmest poetisk tragikomiske. Alle gode komediefigurer skildrer knapt så begavede mennesker med ufatteligt højt eller ufatteligt lille selvværd. Og deres udvikling er ikke sjov, hvis de bliver ”kloge” til sidst. Et romantisk møde, ja, men vi fornemmer, at Jan og Bente er de samme mennesker, som da vi begyndte, bare lykkeligere.

For at leve et godt liv skal man have en drøm.

Hold fast i eventyret så længe det findes.

Kvæler du sandheden, drømmen og kærligheden, bliver du døv.

Eller får tinitus…                                                                                     

Paprika Steen, juli 2007