Boks Med 4 Film

Elmer Bernstein og The Magnificent Seven

I 2004 døde den amerikanske filmkomponist Elmer Bernstein, 82 år gammel. For alle hans mange fans, herunder denne artikels forfatter, var det en trist begivenhed, som betyder, at der ikke kommer flere smukt melodiske eller genialt rytmiske toner fra denne originale mesters hånd. Elmer var aktiv til det sidste og fik så sent som i 2002 en af sine mange Oscar-nomineringer (for Far From Heaven).
    Specielt inden for western-genren var Elmer uovertruffen. Her skabte han noget af sin allerbedste musik, og særlig vellykket var hans første forsøg, The Magnificent Seven, fra 1960. I 1961 havde filmen under titlen Syv mænd sejrer premiere i Scala Bio i Aalborg, hvor den gik over en længere periode. Som en ganske ung og allerede dengang aldeles filmtosset knægt løste jeg billet til en forestilling, hvilket blev indledningen til et langt og varmt venskab med filmens fremragende og iørefaldende musik. Jeg så den film i hvert fald 10 gange det år og blev vist nok af andre i biografen opfattet som en irriterende bølle, når jeg pludselig begyndte at nynne med på filmens temaer midt i mørket. Jeg kunne simpelt hen ikke lade være. Og da biografen var den eneste mulighed, jeg havde for at genhøre musikken, var det dér, jeg igen og igen måtte hen.

The Magnificent Seven er instrueret af den ferme John Sturges, på basis af Akira Kurosawas japanske mesterværk De Syv Samuraier. Den amerikanske "kopi" er en film, der sagtens kan stå på egne ben. Det er en rigtig god og spændende western med mange indbyggede højdepunkter, action-scener af høj klasse og en fin persontegning, leveret af fremragende skuespillere. Alligevel anser jeg filmens egentlige stjerne for at være Elmer Bernsteins musik, som i den grad er med til at holde sammen på filmens enhed og give den sin uomtvistelige underholdningsværdi. Især har Elmer formået at sætte filmens tempo betragteligt i vejret. De fleste scener er faktisk afviklet i et roligt, næsten adstadigt tempo, men virker alligevel intense og "hurtige", takket være den spændstige og levende musik.
    Straks fra filmens begyndelse, ved den første fortekst, vækkes publikum til dåd af det bastante, rytmiske hovedtema, som synes at signalere begreber som heltemod, kammeratskab, loyalitet, kamp og død. Umiddelbart efter denne indledning arriverer filmens skurke – en større bande på hesteryg – og et nyt og ildevarslende tema, bygget op ved hjælp af slagkraftige pauker, sætter ind. Filmen er kommet fint i gang, ikke mindst takket være ledsagemusikken. I løbet af filmens 2 timer og 18 minutter lange spilletid anvender Elmer et bredt spektrum af både rytmiske og lyriske melodier. De første ledsager action-scenerne og særlige handlingsforløb, mens de sidste beskriver naturen, miljøerne og personerne. Elmer var kendt som en melodiens mester. Til god musik hører gode melodier, var hans faste overbevisning. Det kendte hovedtema er således kun ét ud af mange, omend det anvendes flere gange i filmens forløb.

Handlingen i filmen er enkel: En lille afsides beliggende mexicansk landsby bliver hvert år invaderet af banditten Calvera og hans bande, som plyndrer byen for forråd og skyder enhver, der prøver at forhindre det. Efterhånden er det ved at være for meget for landsbyens beboere, og tre af dem drager til grænsen for at søge hjælp. Egentlig ønsker de at købe våben, men får det råd at ansætte revolvermænd i stedet for. Det lykkes faktisk for små midler at samle syv mænd, der drager med hjem til landsbyen, hvor de lægger en plan for, hvorledes banditterne skal uskadeliggøres, næste gang de kommer. Mere skal ikke afsløres her.
    Filmens spænding er ikke bare bygget op omkring handlingsforløbet, men i høj grad også omkring personkarakteristikken af de syv revolvermænd, de ledende i landsbyen og den farlige skurk Calvera, fremragende spillet af Eli Wallach. Den mand forekommer virkelig troværdig i al sin dæmoniske uberegnelighed. Yul Brynner udviser i rollen som Chris, gruppens naturlige leder, stor myndighed og udstråling. Steve McQueen er også glimrende som Chris’ snakkesalige ven og højre hånd Vin, og rollen satte for alvor gang i hans filmkarriere. Det samme gælder for Charles Bronson og James Coburn, der giver nuancerede portrætter af deres figurer, selv om de spiller ”tough guys”. Robert Vaughn, senere kendt som Napoleon Solo i TV-serien The Man from UNCLE, spiller kujonen blandt de syv. Han skjuler sin angst bag en ydre facade af kynisme og barske bemærkninger. Brad Dexter er gruppens lykkejæger, som til det sidste tror, at missionens egentlige formål er at finde en skjult skat. Som gruppens yngste medlem Chico gør tyske Horst Buchholz en både rørende og komisk figur, og han blev enorm populær for denne rolle, ikke mindst i sit hjemland.

De enkelte revolvermænd præsenteres individuelt, således at publikum har et klart indtryk af deres dyder og temperamenter, inden de samlet drager til Mexico, hvor handlingen først rigtig tager fat. I et af filmens dramatisk bedste afsnit, hvor Chris og Vin for første gang mødes, indvilliger de to i at køre en død indianer op til Boot Hill i en ligvogn for at begrave ham på trods af protester fra byens racistiske elementer. I denne spændende sekvens fungerer kombinationen af Sturges’ instruktion, herunder kameraets skiftende position, og Elmer Bernsteins musik perfekt. Musikken er først fuld af spændinger og forbehold og skifter derefter til ren jubel, da missionen er lykkedes. Dette er både film og filmmusik, når det er bedst.