The Brave One (Jodie Foster) (Brugt)

20,00 kr.

The Brave One (2007)

Instruktør: Neil Jordan

Handling: Hver dag fortæller New Yorker radio-værten Erica Bain (Jodie Foster) levende om New York i sit show; om byens finurligheder, stemningerne og alle lydene. Hun tager jævnligt ud i byen og optager lydklip, der senere bliver brugt i hendes programmer. Hun har aldrig været bange for at gå rundt i byen – hverken om dagen eller om natten. Men en aften, da hun og kæresten David (Naveen Andrews) er ude at gå tur med hunden, bliver alt dette brutalt taget fra hende. De bliver overfaldet af nogle unge fyre, der efterlader hende hårdt såret og hendes kæreste død.

     Erica ligger i koma i 3 uger, og efterfølgende begynder hendes kamp for at komme sig over denne tragedie. Men det er svært. Hendes krop heler hurtigt, men hun bærer rundt på dybere sår: Den omfattende sorg over at miste David og en overvældende, kvælende frygt. Det tager lang tid, før hun overhovedet tør bevæge sig udenfor igen. Hun opsøger politiet for at høre, hvordan det går med opklaringen, men der finder hun ud af, at hendes sag bare er endnu et nummer i rækken. Politiet gør ikke fremskridt. Frustreret forsøger hun at købe en pistol, men det tager for lang tid at blive godkendt. Men meget kan jo købes i baggårde. Også pistoler. Så Erica køber en til brug for beskyttelse. Pistolen bliver en håndgribelig metode til at beskytte sig selv mod en uhåndgribelig fjende.

Første gang, hun skyder et menneske, er det en "skyd eller blive dræbt"-situation. Den anden gang er også i selvforsvar – eller foretog hun et valg ved ikke at holde sig væk fra potentielt farlige situationer? Frygten, der paralyserede hende in, er blevet erstattet af noget andet. Noget, der driver hende til at kræve det liv, der blev taget fra hende den nat.
     Først er Erica chokeret over sin egen handling, men efterfølgende indser hun, at for at kunne overleve de tragiske hændelser, hun er blevet udsat for, har hun forandret sig. Hun tager flere ture ud i nattelivet og begynder at gribe til handling flere og flere gange. Hendes mørke søgen efter retfærdighed får offentlighedens opmærksomhed, og byen er meget fascineret af den ukendtes anonyme bedrifter. Men med en politistyrke, der er desperat for at finde den skyldige, og en stædig politibetjent (Terrence Howard) lige i hælene må hun beslutte, om hendes søgen efter en form for retfærdighed og hævn er den rigtige vej at gå, eller om hun er ved at blive som de personer, hun forsøger at stoppe.

Antal
1
Tilføj til kurv