The Believer (Brugt)
15,00 kr.
The Believer (2001)
Instruktør: Henry Bean
Handling: Danny Balint hader jøder. Han hader alt, hvad de står for. Han hader dem, bare fordi de eksisterer. Men Danny er ikke en hvilken som helst skinhead. Han er velformuleret og velargumenterende. En mand, der kræver at blive lyttet seriøst til. Og så er han selv jøde!
The Believer tager udgangspunkt i en sand historie, hvor en nynazist-leder blev afsløret som jøde - med katastrofale konsekvenser til følge.
Da vi først møder Danny, render han mål-løst rundt og generer tilfældige jøder, han møder på gaden. Men snart kommer han i kontakt med en undergrunds-organisation, der kæmper for de nazistiske tanker. Stærke pengemænd og magtfulde folk lurer i kulisserne, og det eneste, de har brug for, er én, der kan stå frem og overvinde folk. De har brug for en mand som Danny.
Men da Danny får mulighederne for at gøre alle de ting, han har drømt om, stopper han op. Han sætter spørgsmålstegn ved alt i sit liv, og pludselig føler han sig tvunget til også at tage sit had op til overvejelse. Den konflikt, der hele tiden har luret i ham, bryder ud i lys lue. Imens bliver en journalist interesseret i Dannys historie. En journalist, der har gravet Dannys dybeste hemmelighed op.
The Believer er en lowbudget film i ordets allerbedste betydning. Den er filmet håndholdt og "on location", så den oser af realisme. Det eneste, filmen har at byde på, er sin pointe og sine skuespillere, men mere skal der heller ikke til.
Hovedrolleindehaveren Ryan Gosling er fantastisk. Fuldstændig troværdig og engageret. Hvis du synes, han virker bekendt, så er du ikke helt galt på den. Det er nemlig selvsamme fyr, der spiller den bøvede unge Herkules i tv-serien Young Hercules. Han er sandelig vokset med opgaven, og at dømme efter The Believer er han et navn, man skal holde øje med i fremtiden. Han er også at finde i Sandra Bullook-thrilleren Murder by Numbers.
Antal
1