Storbyens Små Mirakler (Brugt)

15,00 kr.

Maid in Manhattan (2002)

Instruktør: Wayne Wang

Handling: Marisa Ventura (Jennifer Lopez) er en hårdtarbejdende, intelligent og målrettet enlig mor, som bor i Bronx med sin 10-årige søn Ty. Selv om de ikke har mange penge, er det alligevel lykkedes Marisa at skabe dem begge en tålelig tilværelse. Hun drømmer dog stadig om et bedre liv - langt væk fra det barske miljø i Bronx - og om at kunne tilbyde bedre skoleforhold for lille Ty.

    Til daglig arbejder Marisa som rengøringskone på et af Manhattans fashionable hoteller - Beresford Hotel - og en ganske almindelig lørdag morgen indtræffer en række hændelser, der for alvor vender op og ned på Marisas og Tys liv. Denne morgen har Marisa nemlig været nødt til at tage Ty med på arbejde, og hun beder en af sine kolleger om at holde øje med ham, mens hun og hendes kollega, Stephanie, gør rent på hotelværelserne. Under deres runde møder de en rig kvinde ved navn Caroline Lane, som beder Marisa bytte noget dyrt designertøj for hende. Da Caroline har forladt værelset, overtaler Stephanie Marisa til at prøve det dyre tøj. Marisa er ikke meget for det, men lysten til at prøve noget tøj, hun aldrig selv vil få råd til, er for stor, og hun indvilliger.
    I mellemtiden har lille Ty mødt en anden af hotellets prominente gæster - republikaneren Christopher Marshall (Ralph Fiennes), der er opstillet som kandidat til Senatet. Udover at være en succesrig politiker er Christopher også en af de mest ombejlede ungkarle på Manhattan. Han er på vej ud for at lufte sin hund, Rufus, og da de møder Ty, spørger Christopher, om han ikke vil med. Ty bliver straks fyr og flamme, men fortæller, at han først må spørge sin mor om lov.
    Da Ty og Christopher kommer hen til det hotelværelse, hvor Marisa og Stephanie er, står Marisa stadig iklædt det dyre designertøj, så Christopher tror fejlagtigt, at hun er en af hotellets rige gæster. Han bliver straks forelsket i hende og tilbyder, at hun kan gå med en tur i Central Park. Marisa skal lige til at afslå, men Stephanie kommer hende i forkøbet, så Marisa går med. Marisa og Christopher bliver hurtigt dybt forelskede, men spørgsmålet er, hvor længe de kan holde romancen hemmelig, og ikke mindst, hvor længe Marisa kan holde sandheden skjult for Christopher...

Antal
1
Tilføj til kurv
Egenskaber
Premiere Dato
20.05.1988
Produktions Selskab
Metro-Goldwyn-Mayer (MGM), Lucasfilm, Imagine Entertainment
Spilletid
121 Minutter
Genre
Eventyr, Familiefilm, Action
Undertekster
Dansk, Svensk, Norsk, Engelsk