Ringenes Herre: Eventyret om Ringen

15,00 kr.

The Lord of the Rings - The Fellowship of the Ring (2001)

Instruktør: Peter Jackson

HandlingÉn ring er over dem alle. Én ring kan finde de andre. Én ring kan bringe dem alle, i mørket lænke dem alle i Mordors land, hvor skygger ruge.

I årtier har disse ord været kilden til uendelig inspiration og været det stof, drømme blev skabt af for mere end 100 millioner læsere over hele verden. Ordene så første gang dagens lys 1954, da J.R.R. Tolkiens Eventyret om ringen udkom som det første bind i den litterært banebrydende trilogi Ringenes Herre.
    Her er dette legendariske univers, som Tolkien skabte, endelig bragt til live på det store lærred i den største samlede filmproduktion nogensinde; Tolkiens spektakulære myter, landskaber og figurer måtte vente i mere end fire årtier på, at den filmiske teknologi skulle nå et stade, hvor bøgernes magi kunne virkeliggøres.

Eventyret om ringen introducerer publikum for den magiske verden, Midgård, og dens indbyggere af mennesker, hobbitter, elvere, dværge, troldmænd, trolde og orker. I denne første del af trilogien møder vi den yngre, lidt sky hobbit, Frodo Sækker, der arver en ring fra sin adoptivfar, gamle Bilbo Sækker. Men det er ikke hvilken som helst ring - det er selve Ringen, en magisk smedet guldring med ubegrænset magt, der vil kunne skænke Sauron, mørkets hersker i Mordor, magten til at herske over hele Midgård og slavebinde alle dets skabninger.
    Det eneste, der kan standse ham, er, hvis det lykkes Frodo og hans lille gruppe af trofaste venner at føre Ringen sikkert gennem Midgård til Dommedagsspalterne i dybet af Orodruin, Ildbjerget, hvor den i sin tid blev smedet, og der - i ondskabens hvidglødende hede – destruere den for altid. Men før de kommer så langt, skal de på en skræmmende rejse ind i fjendens område, der beherskes af Sarumans hær af frygtindgydende orker og andre rædselsvækkende skabninger.
    Men det er ikke kun udefra kommende ondskab, der lægger hindringer i vejen for den modige, lille gruppe, men også vennerne imellem begynder RINGENS snigende ondskab at skabe mistro og magtbegær. Historiens videre gang afhænger nu af Frodo og hans venners evne til at gennemføre den desperate og tilsyneladende umulige opgave.

Lagerinformation: F 787
Antal
1
Tilføj til kurv
Egenskaber
Premiere Dato
2002
Produktions Selskab
New Line Cinema
Spilletid
223 Minutter
Genre
Eventyr
Undertekster
dansk