Peter Plys' Magiske Verden - Når lidt betyder meget (Brugt)
Magical world of Winnie the Pooh - Little things mean a lot (2004)
Covertekst / Synopsis:
Velkommen til Peter Plys' Magiske Verden, et dejligt sted hvor fantasien blomstrer og det sjove aldrig holder op! Tag med på fire herlige eventyr sammen med alle vennerne fra Hundredemeterskoven. Der bliver grinet og leget, og man lærer hvor vigtigt det er at tænke på hinanden.
En nat opdager Peter Plys en ønskestjerne i Peter Plys og Ønskestjernen, som kan gøre alle drømme til virkelighed. Noget som hans venner udnytter lidt for meget...
Ninka Ninus opdager også noget i fortællingen To Skal Man Være - nemlig hvor vigtigt det er at dele med andre. I Æsel som Gartner skal Æslet bruge en hjælpende hånd og det er lige en opgave for eksperten Ninka Ninus. I Fødselsdagsgaven har Jakob fødselsdag og vennerne fra Hundredemeterskoven overrasker ham. Men det ser ud til at nogen er kommet dem i forkøbet.
Uanset om man er lille eller stor, kan man altid opdage nye ting i Peter Plys' Magiske Verden - Når Lidt Betyder Meget.
Peter Plys filmen "Peter Plys´ magiske verden - Når lidt betyder meget", er efterfølgeren til "Peter Plys´ magiske verden - En for alle, alle for en", og er ligesom den delt op i 4 små forskellige film.
Peter Plys og ønskestjernen / The Wishing Bear (1988)
Jacob fortæller Plys om hans ønskestjerne, og hvordan man ber ønskestjernen om at opfylde et ønske. Plys fortæller selvfølgelig alle vennerne om det, og de tager med hen for at få alle deres ønsker opfyldt. Men netop da Plys ønsker som den sidste, forsvinder ønskestjernen. Plys tror, han har slidt stjernen op, og må derfor forsøge at opfylde de andres ønsker -en ikke helt nem opgave for en lille plysbjørn, og det bliver ikke nemmere, da Jacob næste aften skal ønske, og Plys er nødt til at lege ønskestjerne, så Jacob ikke opdager, at han har slidt stjernen op.
To skal man være / Honey For A Bunny (1988)
Ninka rydder op, og smider noget af sit game ragelse på lossepladsen, også hans ellers kære kaninbogstøtte -for den gør jo ingen gavn, når man kun har en. Senere samme dag opdager han, at Plys netop har fået en bogstøtte præcis magen til den, Ninka lige har smidt ud. Den vil Ninka selvfølgelig gøre alt for at få fat i. Det lykkedes også at købe den af Plys, men mon han nu kan finde den anden bogstøtte på lossepladsen ?
Æsel som gartner / Eeyi, Eeyi, Eeyore (1990)
Den bedste af alle gartnere, Ninka, har fået et lille problem. Nærmere bestemt et lille frø, som han ikke kan få til at gro. Derfor giver han det til Æsel. Grisling syntes det er så synd for Æsel at han ikke kan få sit frø til at gro, at han klæder sig ud som blomst. Æsel bliver glad, og Ninka mister alt selvværd da han ser at Æsel har fået frøet til at gro på rekordtid. Ninka beslutter sig derfor for at opgive sit hverv som gartner, og lade den nye gartner-konge, Æsel, overtage hans have. Ninka flytter ind i æsels hus, og bliver omtrent lige så ligeglad med det hele som Æsel plejer at være.
Fødselsdagsgaven / Monkey See, Monkey Do Better (1988)
Alle vennerne tager til fødseldagsfest hos Jacob. De ved ikke, hvad de skal give i gave, så de har pakket sig selv ind. Men Jacob har fået en stor fin gaven-over-alle-gaver, den mekaniske abe Bruno, der kan alt bedre end alle andre. Han hopper bedre end tigerdyret, finder honning bedre end Plys og dyrker større gulerødder end Ninka -på den halve tid. Så vores venner fra hundremeterskoven beslutter sig for at drage bort -da der nu nok ikke er brug for dem længere.
Alt i alt endnu 4 små søde historier, der ligesom i den første "magiske verden" er næsten endnu mere gennemsyret af "God opførsel for børn", end de originale Plys film. Animationsstilen er som i den første "magiske verden".
De små historier er bundet sammen af animation af nyere stil, som også ses i menuen. Disse historier udpensler helt unødvendigt overdrevent moralen i de historier. man lige har set.