Dansk Tale

Peter Plys' Magiske Verden - At blive stor med Peter Plys

40,00 kr.

Magical World of Winnie the Pooh – Growing up with Pooh (2006)

Covertekst / Synopsis:

Velkommen til Peter Plys’ Magiske Verden, et vidunderligt sted hvor fantasien får frit løb og det sjove bare bliver ved og ved. Tag med alle dine venner fra Hundredemeterskoven ud på fire herlige tegnede eventyr, hvor de griner, leger og lærer vigtige ting, som at tænke på andre.

I ”En Sky På Himlen”, bliver Tigerdyret uvenner med en sky, der er i vejen når han hopper. En stor fejltagelse, eftersom skyen forfølger Tigerdyret med regn og torden hvor han end går i Hundredemeterskoven. I ”Grislings Skygge”, føler Grisling sig lidt ensom, men opdager at hans egen skygge er en god legekammerat. Derefter viser Max Muldvarp alle sine venner, hvordan han vil bygge den ultimative gang, i ”Verdens Bedste Gang”. Et lille problem er dog, at gangen ifølge tegningen skal begynde midt i Ninkas hus... I ”Plys Passer Børn”, er Kængubarnet og vennerne på jagt efter en speciel larve til Jakob. Men hvor finder man sådan en? Sikkert imellem grøntsagerne i Ninkas have!

Uanset om man er lille eller stor, kan man altid opdage nye ting i Peter Plys’ Magiske Verden.

Antal
1
Tilføj til kurv

Endnu en udgivelse i serien "Peter Plys magiske verden". Denne indeholder 4 mindre historier.

"En sky på himlen"
En sky forstyrre Tigerdyret, da han skal lære Plys at hoppe. Derfor beder han Ninka om hjælp - Ninka ser sit snit til at bruge Tigerdyret til at få sine grøntsager i sin køkkenhave vandet, da skyen konstant øser vand ned i hovedet af Tigerdyret. Da Ninka ikke kan hjælpe, forsøger Tigerdyret at forklæde sig som et æble for at slippe af med skyen. Men heler ikke det hjælper. Plys og Grisling forsøger også at klæde sig ud som Tigerdyret, så Tigerdyret kan fange skyen med en lasso. Men nu går det først rigtig galt.....

"Grislings skygge"
Grisling mangler en legekammerat, men Peter Plys samler honning, Tigerdyret vil hoppe og Ninka hjælper Æsel med at lave Æsels hus. Nu står Grisling helt alene og føler sig ensom og overset. Derfor leger han med sin skygge istedet og pludselig er det Grisling, der ikke rigtig har tid til vennerne i hundredemeterskoven. De får dog lokket ham med ud at fange ildfluer. Men da han kommer hjem, er skyggen væk. Hvor mon den er henne?

"Verdens bedste gang"
Vores venner i Hundredemeterskoven hjælper Max med at grave en gang, som skal laves efter en ligning, han har arvet fra sin bedstefar. Men uheldigvis får Plys honning på tavlen, hvor ligningen er skrevet op med kridt og der går kuk i regnskabet.

"Plys passer børn"
Peter Plys passer Kængubarn og Ugles fætter Søren. De besøger Jakob, som viser dem sin biologiopgave, som består af en larve. Mens Jakob laver lektier nedenunder, slipper larven fri og Grisling og Tigerdyret går på jagt efter en ny larve, mens Peter Plys må blive tilbage med Søren og Kængubarn, som er for små til larvejagt. Det er de to små dog ikke helt enige i, og de indleder deres egen larvejagt og finder en ny larve til Jakob, som bliver meget glad.