Paycheck

15,00 kr.

Paycheck (2003)

Instruktør: John Woo

HandlingMichael Jennings (Ben Affleck) udfører tophemmeligt teknologisk arbejde. Når han bliver bedt om at udføre et job, bliver han lukket inde i et rum, så han kan arbejde uforstyrret. Når jobbet så er færdigt, bliver hans hukommelse slettet, og på den måde er der ingen, der kan få fingre i de superhemmelige informationer, han har i hovedet. Ikke engang ham selv. Det får han selvfølgelig en kæmpe stak penge for. Normalt tager et job højst et par måneder, men en dag får han et tilbud, han ikke kan afslå. Et helt specielt job, der vil kræve 3 år af hans liv. Til gengæld venter der en rekord stor pose penge, når jobbet er færdigt. Trods advarsler tager han jobbet. Han træder ind i det kontor, hvor han skal tilbringe de næste 3 år, og døren bliver lukket bag ham.

     3 år senere vågner Michael op, og han kan naturligvis ikke huske noget. Han sidder foran sin arbejdsgiver, der lykønsker ham oven på et veloverstået arbejde. Hvad det end var, Michael var med til at arbejde på, så lykkedes det i hvert fald. Michael tager straks hen i sin bank, og her får han lidt af et chok. Der står ingen penge på han konto. Han får at vide, at han selv har sagt nej til betalingen, og i stedet for sin løn får han overdraget en brun kuvert.
     Inde i kuverten ligger 20 objekter. En nøgle, et adgangskort, en pakke cigaretter osv. Helt almindelige hverdagsting. Men før han får lejlighed til at tænke mere over det, bryder helvede løs. Pludselig er han en jaget mand med både politiet og hans tidligere arbejdsgivere i hælene. Michael må flygte og forsøge at finde ud af, hvad han har lavet de sidste 3 år, kun hjulpet af 20 helt almindelige hverdagsgenstande.

Hong Kong instruktøren John Woo har med film som Face/off og Mission Impossible 2 for alvor fået etableret sig selv som et stort navn i Hollywood, og Paycheck fortsætter i den velkendte Woo stil. Her får han rig lejlighed til at kaste sig ud i sine kendetegnende actionscener med masser af slow-motion, skarpt komponerede billeder og vilde stunts. Det hele klippet sammen med Woos enorme sans for rytme og timing.
     Ben Affleck ser måske lige lovlig pæn og poleret ud, og selv om der er gang i Paycheck, kommer den aldrig op på siden af Woos andre film. Alligevel burde der være nok gang i det til at tilfredsstille de fleste actionfans. Og det skader heller ikke at Uma Thurman - som Afflecks kvindelige modspil – er smukkere end nogensinde.
Antal
1
Tilføj til kurv