Patrioten (Mel Gibson) (Brugt)

20,00 kr.

The Patriot (2000)

Instruktør: Roland Emmerich

Handling: Mel Gibson svinger tomahawk’en og kløver atter hoveder på det britiske imperies lakajer.

Selv om det lyder bekendt, er her ikke tale om Braveheart 2: The Chopping is Never Stopping. Derimod er Mel godt gal i skralden på englænderne under den amerikanske uafhængighedskrig i 1776. Specielt da en ualmindelig nederdrægtig og sadistisk engelsk officer dræber hans ene søn, brænder hans hus ned, truer resten af hans børneflok, stjæler hans bomuldsslaver og voldtager hans ged (øhm... næsten altså), synes Mel, det er på tide at drage i krig. Sammen med sin ældste søn danner han tappert og patriotisk (og en smule hævngerrigt) en militsgruppe, som spreder død og ødelæggelse blandt besættelsesmagten.

Folkene bag ID4 har skabt en usædvanlig flot ramasjangfilm med lidt skelen til historiebøgerne i ny og næ. Under de store slagscener sidder man nærmest og dukker sig for ikke at få hovedet revet af af vildtfarende kanonkugler (tro mig, det er der flere filmstatister, der IKKE når!).
    Patriotiske Mad Mel er absolut KANON-underholdning (sorry, jeg ku’ ikk’ dy mig), hvis man ellers kan tåle den megen flagviftning.

Lagerinformation: 85
Antal
1
Tilføj til kurv