One Night At McCool's

15,00 kr.

One Night At McCool's (2001)

Instruktør: Harald Zwart

HandlingStakkels Matt Dillon. Først må han gennemgå en threesome med Denise Richards og Neve Campbell, så må han date Cameron Diaz, og nu er han sørme havnet i kløerne på Liv Tyler. Dillon spiller bartenderen Randy. Han er netop ved at lukke baren McCool’s ned da han støder ind i pigen Jewel (Liv Tyler) der er ved at blive voldtaget. Randy redder hende og hun følger med ham hjem. Der går ikke længe (2 min) før de to er et par. Men efterhånden viser Jewel sig at være en ret krævende kæreste. Hun vil have mere end mad på bordet. Hun vil have stort stereo, DVD afspiller og en ordentlig bil, og alt det skal Randy skaffe til hende, på mere eller mindre legal vis. Snart begynder også et andet problem at vise sig: Ingen mand kan modstå Jewel. Om det er betjenten Dehling(John Goodman), eller Randys fætter Carl (Paul Reiser). Til sidst ser Randy kun een løsning på sine problemer. Han hyrer lejemorderen Mr. Burmeister (Michael Douglas) til at gøre det af med Jewel. Så er spørgsmålet bare om han kan stå for hendes charme. Skuespillerne har tydeligvis haft det rigtig sjovt. Michael Douglas ses i endnu en usædvanlig præstation som den bingo spillende hitman, og Paul Reiser - som jeg kun så småt er ved at tilgive for alt den ballade han lavede i Aliens - smider alle hæmninger (ALLE hæmninger) som Carl. Vi må heller ikke glemme Liv Tyler, kvinden der har udtalt “I give so much of myself in a performance that I don’t understand why I have to show my private parts too”. Hun benytter enhver chance til at stikke sin oppumpede barm i fjæset på de stakkels mænd og i kameraet. Det er næsten for meget, men også kun næsten. Filmen forsvandt sporløst i de amerikanske biografer. Måske fordi det ikke gik op for dem at man ikke på nogen måde skal tage filmen seriøst. Alligevel er det blevet til en flot speciel edition. Kommentarspor, making of, deleted scenes, alternativ slutning, gag reel, musikvideo og storyboards. Så er der også inkluderet optagelser fra de helt første læseprøver som spillerne havde. Det bliver spændende at se! Ja, det var jo ikke fordi, man ikke var klar over, at den små Liv Tyler var en usædvanligt sød pige, men at hun også kunne spille en manipulerende vamp og maneater, kom lidt bagpå mig. I "One Night at McCool’s" spiller hun en kvinde, der ved, hvad hun vil have og hvordan hun skal få fat på det. Det er kvindelist på højeste plan, når hun snor de tre mandlige hovedroller om sin lillefinger, sin barm eller sine store tårevædede dådyrsøjne – ja, hvad som helst – bare det giver hende magten over de sølle skrog. Dét er morsomt! Og det er ikke blevet dårligere af, at instruktøren Harald Zwart har begået en lille Kurosawa, og ladet de tre mænd fortælle hver deres version af, hvad der skete den fatale aften på McCool’s. Det er tre rimeligt forskellige historier, og da én af dem indeholder Liv-pigen, en spand sæbevand, en vandslange og en meget heldig bil, er der kun tilbage at spørge: Hvad venter du på?! Filmen er fulgt op af en ganske udmærket portion ekstramateriale, hvor der bl.a. blandt de slettede scener er en lille cameo af Paul Reisers tv-kone – den kunne godt have været med i filmen.

Antal
1
Tilføj til kurv