Ocean's 11 / Ocean's 12 / Ocean's 13 (3 Film) (Brugt)
Boks med 3 Film
Ocean's Eleven (2001)
Instruktør: Steven Soderbergh
Handling: Planen er klar. Reglerne er enkle. Hvis alt flasker sig for Danny Ocean og hans svindlerbande, venter der 150 millioner dollars. Det skal deles med 11. Regn selv resten ud. Den Oscar-belønnede instruktør Steven Soderberghs* evner kombineret med en lang række stjerneskuespillere er nok til at lyse hele Las Vegas op i denne klassiske svindlerkomedie. George Clooney spiller Danny, som i løbet af et splitsekund vil lænse tre casinoer i Las Vegas, der alle er ejet af magnaten (Andy Garcia), som kommer sammen med Dannys ekskone (Julia Roberts). En mellemmand (Brad Pitt), en lommetyv (Matt Damon), en blackjack dealer (Bernie Mac), en fidusmager (Carl Reiner) og flere andre i veldefinerede roller er på Dannys hold. Er du med eller ej?
Ocean's Twelve (2004)
Instruktør: Steven Soderbergh
Handling: Filmverdenens mest charmerende og velklædte skurke er tilbage!
Det er tre år siden, "drengene" – og en enkelt pige - sidst var sammen: Danny Ocean (George Clooney), Rusty (Brad Pitt), Linus (Matt Damon), Basher (Don Cheadle), Virgil (Casey Affleck) og Turk (Scott Caan), Frank (Bernie Mac), Saul (Carl Reiner), Livingston (Eddie Jemison), Yen (Shaobo Qin) og Tess Ocean (Julia Roberts).
Den franske playboy og mestertyv Francois "The Night Fox" Toulour (Vincent Cassel), som udelukkende stjæler for spændingens skyld, kontakter Terry Benedict (Andy Garcia) og fortæller ham, hvor Oceans 11 gamle bandemedlemmer befinder sig.
Benedict har på ingen måde glemt, hvordan Oceans bande overlistede ham for tre år siden, og han har mange grunde til at ville hævne sig. Faktisk 160 millioner grunde, i store tal! Og dem vil han gerne have tilbage - med renter – eller de 11 hoveder på et fad.
Presset af omstændighederne tvinges Danny Ocean til at samle alle, der var med til det store kasino kup – som de nu bliver nødt til at overgå for overhovedet at kunne leve videre. Men da alle med så store beløb til rådighed ved, hvem de er, tvinges de til at søge nye jagtmarker. Så opmærksomheden rettes mod Europa, hvor der findes umådelige rigdomme, som er nærmest lige til at spadsere ind og hente... eller i det mindste mindre vanskelige at stjæle...
Så Ocean og holdet lægger ud med et mindre job i Amsterdam for at finansiere det egentlige mål: Det største kup nogensinde – de vil stjæle et uvurderligt Fabergé-æg udstillet i Rom.
Men der går ikke mange øjeblikke, før både loven og konkurrencen dukker op: Europol-agenten Isabel Lahiri har – som nævnt - flere forskellige grunde til at lægge sig lige i kølvandet af Ocean og hans folk. Og den franske mestertyv Francois Toulour gør også, hvad han kan for at slippe af med Oceans 12 – men mest for udfordringens skyld...
Stopuret er i gang, forfølgerne lige i hælene og Oceans 12 står over for deres livs udfordring, der nærmest får kasinokuppet til at virke som en skovtur i sammenligning!
Ocean's Thirteen (2007)
Instruktør: Steven Soderbergh
Handling: Så er filmverdenens mest charmerende og velklædte skurke tilbage! Denne gang skal de hjælpe en af deres egne, der er blevet snydt, så Danny Ocean samler holdet for at få hævn. De kommer op med en sindrig plan, hvor de vil sprænge banken på et nyt stort, højtprofileret spillested i Las Vegas - der ironisk nok hedder "The Bank" - på selve åbningsaftenen og dermed ruinere ejeren, Willie Banks. Ingen skal snyde nogen af de oprindelige Ocean's 11. Men det kræver sin mand at tage sidste stik hjem!
Fortsættelsen til Ocean's Eleven og Ocean's Twelve føjer Oscar-vinder Al Pacino til det i forvejen stjernespækkede ensemble, i rollen som kasinoejeren Willie Banks.