Min Nabo Totoro
Tonari No Totoro (1988)
Instruktør: Hayao Miyazaki
Handling: For at komme til at bo tættere på det hospital, hvor deres mor er indlagt, flytter de to små piger, Mei og Satsuki, sammen med deres far ud på landet i et hyggeligt gammelt hus. I et kæmpe træ, der vokser umiddelbart ved siden af huset, finder pigerne ud af, at en mærkelig skabning, der ligner en mellemting mellem en kæmpe plys-marokkopude og en koalabjørn, holder til. Totoro hedder væsnet, og den bliver det perfekte bekendtskab for de to piger, som skal prøve at falde til i de nye omgivelser. Totoro kan mange fantastiske tricks, såsom at få et træ til at vokse frem på en nat, brøle så højt, at det blæser op til storm, eller bare flyve rundt med de to piger i favnen. Der er bare den ene ting ved ham, som pigerne har svært ved at forholde sig til - voksne kan ikke se ham!
Filmen er utroligt smukt tegnet, og stemningen lægger sig tæt op ad den, man vil erindre fra The Snowman, som altid bliver vist op til jul på tv. Plottet er godt gennemtænkt og fungerer både for familiens yngste, mellemste og ældste, og det gode ved historien er netop, at alt efter hvilken alder man har, vil man se en anderledes historie. I bund og grund er det bare en film om børns usynlige venner, men se den selv, og du vil helt sikkert finde noget andet.Allerede i denne film mærker vi, at den spirituelle verden presser sig på i Miyazakis film. Det er på ingen måde lige så dominerende som i eksempelvis Princess Mononoke, men dele af filmen spiller klart op til en tolkning, hvor der funderes over, hvad der er fantasi, og hvad der er tro.
Da My Neighbor Totoro i 1988 havde premiere i de japanske biografer, blev Hayao Miyazaki med ét superkendt i sit hjemland, og han blev pludselig regnet for at være en af de dygtigste og mest indflydelsesrige Animé-instruktører. Herhjemme er My Neighbor Totoro vel også den af hans film, der er set af flest danskere. Det skyldes naturligvis, at Danmarks Radio inden for de seneste par år har vist filmen flere gange.
