
MATADOR: 12 Disc Nyrestaureret Version - DVD
Instruktør: Erik Balling
En klassiker. Et stykke danmarkshistorie...
Mads Andersen Skjern kommer til Korsbæk med sin lille dreng Daniel og får øje på sine muligheder ved mødet med den uduelige manufakturhandler Arnesen og den lille søvnige by, hvor de gamle familier anslår farten og tonen.
Således begynder alle tiders største danske TV-succes. De gamle filmruller er - via en minutiøs og tidskrævende proces - blevet restaureret og digitaliseret - og kulturskatten er blevet sikret for de kommende generationer. Med nyudgivelsen på DVD og Blu-ray fremstår Matador nu med knivskarp og farvestrålende billedside og optimeret lyd i en aldrig tidligere oplevet kvalitet.
Kort og godt: En helt ny oplevelse venter Familien Danmark!
Matador består af 24 episoder:
- Den rejsende, 1929
- Genboen, 1929
- Skiftedag, 1930
- Skyggetanten, 1931
- Den enes død, 1932
- Opmarch, 1932
- Fødselsdagen, 1933
- Komme fremmede, 1934
- Hen til kommoden, 1935
- I disse tider, 1935
- I klemme, 1936
- I lyst og nød, 1936-37
- Et nyt liv, 1937-38
- Brikkerne, 1938-39
- At tænke og tro, 1939
- Lauras store dag, 1940
- De voksnes rækker, 1941-42
- Hr. Stein, 1943
- Handel og vandel, 1944
- Den 11. time, 1945
- Vi vil fred her til lands, 1945
- Det går jo godt, 1945-46
- Mellem brødre, 1946
- New Look, 1947
Specielt om denne udgivelse:
Da Danmarks Radio og Nordisk Film annoncerede deres planer om - i forbindelse med den minutiøse restaurering - at ændre billedformatet fra det oprindelige 4:3 til det lidt bredere 14:9 for - tilnærmelsesvist - at tilpasse en moderne fladskærm, sang vi med i koret af skeptikere, for man kan da ikke bare sådan skære i billedet! Men efter at have set resultatet, som er omhyggeligt superviseret af en af seriens oprindelige fotografer, må vi alligevel indrømme, at fordelene langt overstiger eventuelle ulemper, og vi gætter på, at selv salig Erik Balling ville være overordentligt begejstret for denne nyrestaurerede version af Matador