Martin Beck - The Gösta Ekman Collection (6-disc)
Boks Med 6 Film
Brandbilen, som forsvandt: En rutineopgave for politiet ender i kaos, da der sker en eksplosion i en udlejningsejendom. Først ligner det et spektakulært selvmord, men under de tekniske undersøgelser gør politiet nogle uventede opdagelser. Snart er kommissær Beck og hans folk på sporet af et internationalt narkotikasyndikat.
Roseanna: En kvinde bliver fundet død i Göta Kanalen. Ingen kan identificere liget. Ingen har meldt nogen savnet. Rigspolitiet og Martin Beck bliver tilkaldt, og selv Interpol kobles på sagen. Flere måneder efter bliver amerikaneren Roseanna McGraw meldt savnet. Ved hjælp af fotos og film fra rejsen med kanalbåden Diana kan Beck rekonstruere Roseannas sidste dage. Jagten på hendes morder kan begynde.
Strisser, strisser: En kendt industrimagnat bliver myrdet på Hotel Savoy i Malmö. Efterforskningen er kompliceret, og Martin Beck fra Stockholm bliver tilkaldt. Hidtil ukendte sider af den myrdedes forretninger leder mistanken i retning af personer, som er involveret i illegal våbenhandel. Da morderen endelig bliver fundet, er spørgsmålet, om det er den rigtige mand, som får straffen.
Manden på Balkonen: En seriemorder holder Stockholm i et jerngreb. Småpiger bliver overfaldet og myrdes på brutal vis. Et røveri i en park viser sig at være en vigtig brik i puslespillet for at finde morderen. Hvornår og hvor vil morderen slå til næste gang? Kommissær Martin Becks eneste vidne er en røver, som er på fri fod.
Politimorderen: En kvinde myrdes i en øde forlystelsespark. Hendes nabo er en mand, som tidligere er dømt for mord. Sagen lader til at være soleklar, men Martin Beck og hans kolleger synes, at det virker lidt for ligetil. Et skuddrama resulterer i, at en politimand dør. Martin Beck begynder at ane en sammenhæng.
Stockholm maraton: Walter Petrus, en velbjerget forretningsmand, findes brutalt myrdet i sit badekar. Nogen har ventet koldblodigt i garagen om natten og dernæst stukket Petrus ihjel. Martin Beck og hans kolleger bliver koblet på sagen, og så småt begynder sporene at pege i retning af noget, der skete 10 år tidligere. Morderen har indstillet sit sigte på Stockholm Marathon. Strækningen er 42 km, og startskuddet har allerede lydt.