

Krøniken: Episode 13 & 14
Krøniken (2004-2006)
TV Serie i 22 Afsnit vist på DR
Mere end to millioner danskere fulgte Ida, Erik, Søs, Palle og deres familier hver uge, da DR viste de 22 episoder af Krøniken over en periode på små to år - fra 2004 til 2006. Serien følger fire unge vidt forskellige mennesker, Erik, Søs, Ida og Palle, og deres tilværelse in af 1950'erne - og frem til efteråret 1972, som er præget af EF-afstemningen.
Alle har de et ønske om at bryde med traditionerne og skabe deres eget liv - karrieremæssigt og på anden vis - og undervejs hvirvles deres skæbner ind i hinanden.
Krøniken - Episode 13 (1959)
Erik vil gerne have Ida med på ferie til Paris. Da hun afslår, tilfalder invitationen Lisbet, som er datter af en af Kaj Holgers logebrødre, snedkermester Knudsen. Da affæren bliver opdaget, vælger Erik at gifte sig med hende for at bevare det gode forhold til sin far. Søs må aflyse familieferien til Jylland, da hun bliver producerassistent på fjernsynsteatret. Palle og Ida tager alene af sted med børnene, og mens Palle overvejer om politikerkarrieren overhovedet er noget for ham, beslutter Ida sig for at tage imod Kaj Holgers tilbud om arbejde på 'Bella'. Til gengæld opdager Erik pludselig, at Kaj Holger havde en finger med i spillet, dengang Eriks fjernsynsfabrik gik konkurs. Han bryder kontakten med sin far.
Krøniken - Episode 14 (1961)
Efter Eriks brud med Kaj Holger og et mislykket forsøg på at genstarte Meyer & Nielsens fjernsynsfabrik, går Erik ind i oliefyrsbranchen. Pludselig en dag dukker han - til drengenes store glæde - op og tager dem med ud at omdele brochurer. Ida er stærkt forbeholden. Hun aner, han drikker for meget, mens Erik på sin side har problemer med, at Ida tilsyneladende trives i sit nye job som undervisningsleder hos Kaj Holger på 'Bella'. Eriks ægteskab med Lisbet halter, og da han i en brandert for at skaffe penge til sit betrængte oliefyrsfirma sælger alle deres møbler, smides han ud af Lisbets far.
Palles vej ind i det praktiske politiske liv byder på nye paradokser. Han kæmper med at forstå den politiske magtbalances spilleregler, og hans ægteskab sættes på en alvorlig prøve, da Søs indleder en affære med sin chef på fjernsynsteatret.
Medvirkende:
- Anne Louise Hassing som Ida Nørregaard
- Ken Vedsegaard som Erik Nielsen
- Anders W. Berthelsen som Palle From
- Maibritt Saerens som Søs Nielsen
- Waage Sandø som Kaj Holger Nielsen
- Stina Ekblad som Karin Nielsen
- Pernille Højmark som Karen Jensen
- Dick Kaysø som Børge From
- Peter Hesse Overgaard som Ingeniør Funder
- Paw Henriksen som Morten
- Claus Bue som Bent Ove
- Bodil Lassen som Vera
- Clara Maria Bahamondes som Margrethe