Klovn 2.S?son - det handler om sex (2 Disc)(Brugt)

15,00 kr.

Klovn Sæson 2 (2006)

TV-Serie TV2 Zulu

Instruktør: Mikkel Nørgaard

Handling: Den velkendte danske serie af skaberne bag successen Langt fra Las Vegas, Casper Christensen og Frank Hvam.
Serien handler om en mand ved navn Frank Hvam og hans gode ven Casper Christensen. Vi følger deres liv og får indblik i Franks evne til konstant at bringe sig selv og vennerne i den ene umulige situation efter den anden.

"Klovn" var oprindeligt betegnelsen for en klump: en grovkornet eller ubehøvlet stodder. Denne karakteristik synes dog ikke længere at rumme hele klovnens væsen. For det er ofte i forsøget på at gøre det rigtige, at klovnen handler uagtsomt.

     Ofte bliver klovnen en komisk syndebuk for omgivelserne, som enten bevidst eller ubevidst fører klovnen ud i situationer, hvor klovnen lider nederlag. Klovnens fejltagelser og fiaskoer vækker som oftest hån og latter, men også en vis overbærenhed fra omgivelserne.

"Sex" er betegnelsen for den kønslige omgang mellem to mennesker (samleje) samt for den individuelle, kønslige stimulering (onani).
    Der skelnes populært mellem en mandlig seksualitet og en kvindelig seksualitet. De to køns seksualitet adskiller sig på væsentlige områder. Mandens forsøg på at forstå og imødekomme den kvindelige seksualitet resulterer ofte i konflikter de to køn imellem. Ofte vil manden fremstå sjofel, vulgær og pubertær.

Kort fortalt handler Klovn om Frank og Caspers hverdag, og i denne sæson kommer vi tæt på en periode af deres liv, der af uvisse årsager rummer særlig mange sex-problemer. Seerne kommer til at opleve, hvordan sex er platform for en lang række af de forviklinger og pinlige scenarier, Frank bliver en del af. Vi kommer omkring temaer, der spænder lige fra kvinders krav om den gode orgasme, sex med evnesvage, pornofilm i børneværelser, mænd på flugt fra hjemmet, brændte tissemænd, hvor meget sex er nok, håbet om at få børn, og hvad er en rigtig mand.

Mange har spurgt, hvad Don Ø, Stig Rossen og Lars von Trier har med hinanden at gøre. Det får man svar på i den nye sæson, hvor de sammen med en lang række andre kendte vil bidrage til, at vi får indblik i sandheden om Frank Hvam, Mia Lyhne, Casper Christensen og Iben Hjejles liv på Frederiksberg.

Medvirkende: 

  • Frank Hvam som Frank 
  • Casper Christensen som Casper 
  • Iben Hjejle som Iben 
  • Mia Lyhne som Mia 
  • Michael Carøe som Carøe 
  • Jarl Friis-Mikkelsen som Jarl 
  • Jan Gintberg som Gintberg 
  • Claire Ross-Brown som Claire 
  • Trine Juul-Andersen som Bodil 
  • Kurt Dreyer som Kurt 

Episoder:

  1. Casa Tua
  2. Bye Bye Bodil
  3. Don Ø affæren
  4. Thors Øje
  5. Kgl. Hofnar
  6. It's a Jungle down there
  7. Ambassadøren
  8. Carøes barnedåb
  9. Irma-pigen
  10. Franks fede ferie

Varen kan desværre ikke købes, da der ikke er flere på lager
Egenskaber
Produktions Selskab
TV2
Spilletid
250 Minutter
Genre
Sitcom, TV Serie, Komik
Undertekster