John Wick
15,00 kr.
John Wick (2014)
Instruktør: Chad Stahelski
Handling: John. Wick.
De eneste, der ikke bliver skræmt af at høre det navn, er folk der ikke kender ham. Før i tiden var John Wick en professionel lejemorder, men nu har han trukket sig tilbage for at leve en almindelig, stille tilværelse. Efter et brutalt hjemmerøveri bliver hans eneste ven, en lille hundehvalp, dræbt af nogle russiske gangster bøller. Det er naturligvis helt uacceptabelt, så John Wick finder sine våben frem igen og begynder en nådesløs jagt på alle dem, der var involveret.Keanu Reeves spiller hovedrollen i denne overraskende vellykkede hævnfilm. Det er ikke fordi den gør noget Death Wish, Payback eller Taken ikke allerede har gjort, men af uransagelig årsager så virker John Wick bare super godt alligevel. Måske er det rent faktisk Keanus skyld? Han leverer i hvert fald en vidunderlig afdæmpet præstation (lige ind til pistolerne kommer frem). Og så har filmen ikke storhedsvanvid, som mange af hans andre film. Den ved lige hvad den er.
John Wicks action-scener er også ganske fremragende, en lækker kombination af nævnekampe, martial arts, akrobatik og gunplay, ofte realiseret i lange sekvenser uden klip, noget Keanu jo er vant til fra Matrix filmene.
Og skulle man være i tvivl om John Wicks kvaliteter, så er det rent faktisk Keanus bedst anmeldte film i 15 år! Selv de mavesure kritikere kunne ikke modstå den!
Lagerinformation:
F 1501
Antal