


James Bond 19: The World is not enough (Brugt)
15,00 kr.
The World is not enough (1999)
Instruktør: Michael Apted
Handling: Dette Bond-opus har bestemt sine skønhedsfejl - alligevel mener jeg, at det klart er den bedste Pierce Brosnan-sag hidtil. Efter den ikke helt ringe GoldenEye (der desværre led af, at Brosnan ikke havde fundet Bond-rytmen) og den tåbelige Tomorrow Never Dies (action-scenerne var alt for meget “amerikaniseret-John-Woo-inspireret-Hong-Kong-gøgl”) er Brosnan vokset med rollen, og producenterne har prøvet at tage et nyt skridt i en anden retning. En af fornyelserne er instruktøren Michael Apted (Gorillas in the Mist), der ikke er nogen “action-man”, men en glimrende “actors-man”.
Filmen er ikke et buldrende brag af flotte eksplosioner (selv om vi SELVFØLGELIG ikke snydes), men fokuserer væsentlig mere på personernes psykologi (naturligvis holdt inden for de gængse og selvskrevne Bond-rammer).For første gang siden mesterværket On Her Majesty's Secret Service lader den kvindeglade super(elsker)agent sig blive sårbar over for en kvinde i form af Elektra King (Sophie Marceau). Agent 007 er sat til at beskytte hende, efter at hendes oliemilliardærfar er blevet sprængt i stumper og stykker (i øvrigt midt i den britiske efterretningstjenestes hovedkvarter - af en bombe, Bond uforvarende er kommet til at “slæbe med på arbejde”). Attentatmanden er sandsynligvis Renard (Robert Carlyle, The Full Monty) - en skræmmende, men også ynkelig Frankenstein-agtig personlighed, der har en kugle i hovedet, som langsomt arbejder sig frem mod en befriende død. Renard var også manden bag Elektras kidnapping, som hun efter måneders indespærring med nød og næppe slap levende fra. Bond må sande, at han står i personlige problemer til halsen, da også hans kvindelige chef M (Judi Dench) involveres direkte i sagen, og intet er helt, som det ser ud til at være.
Som nævnt har filmen sine skavanker. Action-scenerne er ikke helt i top. (En speedbådsjagt in er vildt flot, resten skralder kun lige an). Denise Richards er på grænsen til det irriterende, og Robert Carlyle BURDE have haft flere scener. Men det er småting. Specielt har jeg svært ved at ryste Bonds mest kyniske og dog mest følelsesladede likvidering til dato af mig, (du må se filmen for at forstå, hvad jeg mener). Min kæbe ramte simpelthen gulvet med et brag af forbløffelse... Og nøj, hvor er det godt at være dansk, når Ulrich Thomsen dukker op som Elektras venstre hånd. Men ALLER-bedst er franske Sophie Marceau (Braveheart), som bringer dimensioner af power ind i den komplekse Elektra-rolle. Hun er simpelthen fantastisk!
Det er ekstramaterialet på DVD’en desværre ikke helt. To kommentarspor (jubiii!). Nr. 1 med Michael Apted er glimrende, (og så kan han næsten udtale Festen rigtigt!). Nr. 2 byder på scenograf Peter Lamont, 2nd Unit instruktør Vic Armstrong og komponist David Arnold.
Den korte 15 min. promoverings-featurette er bare for slap! Utroligt at MGM ikke kan komme op med noget bedre! Den interaktive The Secrets of 007 er rimelig nyttig. På bedste Matrix-vis kan man slå funktionen til og med et enkelt klik på fjernbetjeningen undervejs i filmen, kan man opleve 9 små bag kameraet-segmenter. Gider man ikke se hele molevitten igennem, kan man bruge en oversigtsliste og fremkalde scenerne “manuelt”. Garbages musik video er også inkluderet.
Lagerinformation:
774
Antal