Hart's War (Bruce Willis) (Brugt)
15,00 kr.
Hart's War (2002)
Instruktør: Gregory Hoblit
Handling: Lt. Thomas Hart (Colin Farrell fra Minority Report) har tilbragt krigen bag et skrivebord. Hans far er senator, så han er blevet skånet for rigtig kamp. Derfor får han noget af et kulturchok, da han bliver taget til fange af tyskerne, tortureret og smidt i fangelejr. Her møder han den øverstbefalende for krigsfangerne, Oberst McNamara (Bruce Willis). Han styrer sine mænd med hård hånd, skarpt overvåget af lejrens egentlige leder, den tyske kommandant Werner Visser.
Vi er ved årsskiftet 1944/1945. Krigen er inde i sin afsluttende fase. Det vælter ind med krigsfanger, og lejren er så stoppet, at der ikke er plads til Hart i officerernes telt, så han bliver indlogeret i en af de almindelige barakker blandt de menige mænd. Han havner i en barak styret af Staff Sgt. Vic Bedford (Cole Hauser fra Pitch Black). Han er manden, der kan skaffe alt, bl.a. fordi han holder tæt kontakt til de tyske vagter.
Problemerner, da to sorte officerer ankommer til lejren. De bliver smidt ind i samme barak som Hart og havner straks i skænderi med Bedford. Han er stærkt racistisk, og det lykkes ham at frame den ene af officererne, så han bliver henrettet for flugtforsøg. Den anden officer, Lincoln Scott, er ude af sig selv af raseri, og da han kort efter bliver fundet, lænet over Bedfords lig, synes han prisgivet. Men her træder McNamara ind. Han får overtalt Visser til at lade fangerne gennemføre deres egen krigsret mod Scott, og Hart, der har 2 års jurastudium bag sig, bliver udpeget som forsvarer. Men det viser sig hurtigt, at der foregår mere end som så. Hart er havnet midt i en magtkamp mellem McNamara og Visser. Og gradvist går det op for ham, at der er meget mere på spil end en enkelt mands liv...
Hart’s War blev elendigt markedsført. For det første forsøgte man at bilde folk ind, at det er Bruce Willis, der har hovedrollen. For det andet havnede den midt i en stribe af andre WW2 film, netop som folk var ved at blive mætte af den genre.
Det er synd, fordi filmen overrasker på flere måder. Dens indledningssekvenser er mere blodige, end jeg havde troet. Scenen, hvor Harts fangetransport bliver angrebet fra luften, leder tankerne hen på de forfærdelige landgangssekvenser i Saving Private Ryan.
Hovedparten af filmen foregår i fangelejren, men scenerne er heldigvis befriet for tung selvmedlidenhed. Ja, krig er forfærdelig. Ja, den gør grusomme ting ved mennesker. Men det er ikke den historie, Hart’s War vil fortælle. I stedet stiller den et interessant problem op: Hvordan kan det være, at soldater kan holde fast i de mest bizarre æresbegreber og rangordener midt i krigens helvede, men de kan ikke acceptere en mand med en anden hudfarve...? En grotesk og fascinerende situation.
Halvvejs igennem filmen slår den over og bliver til retssalsdrama, og også det fungerer fint. Retssalssekvenserne er ikke særligt lange, og filmen slipper aldrig stemningen og spændingen i lejren samtidig med, at man virkelig kommer op af stolen, når Hart fanger anklageren på det forkerte ben.
Det er som sagt ikke Bruce Willis, der spiller hovedrollen, men Colin Farrell. Det er ham, der er "hjertet" i filmen. Bruce Willis ER god, men han kan ikke lade være med at flashe sit velkendte John McClane smil af og til. Colin Farrell derimod er filmens egentlige stjerne. Han er afdæmpet og yderst troværdig.
Er man til andet end bare pistoler, babes og action, vil jeg ikke tøve med at anbefale Hart’s War.
Antal
1
