From Hell: Jagten på Jack the Ripper (Brugt)

30,00 kr.

From Hell (2001)

Instruktør: Albert Hughes & Allen Hughes

Handling: Hughes-brødrene, Albert og Allen, har hidtil lavet to ghetto-film, Menace II Society og den mesterlige Dead Presidents, samt den meget ironiske ghetto-dokumentar American Pimp. Så From Hell er deres første forsøg med en stor Hollywood mainstream-film, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at de er sluppet mere end godt fra det.

    Filmen omhandler den endnu uopklarede mordgåde om den engelske massemorder Jack the Ripper og udspiller sig derfor i London-by-gaslight. Visuelt befinder den sig et sted mellem Tim Burtons første Batman og Sleepy Hollow af samme instruktør, men også mange andre stærkt visuelle film kan spores i stilen. Det hele er perfekt - mørkt og dystert - og vi tør godt garantere, at filmens creepy stemning nok skal snige sig ind på selv den mest hærdede seer.
    Johnny Depp er perfekt som "detektiven", der er på sporet af sandheden - eller er han? Rollen er på mange måder en reprise af den præstation, han gav i Sleepy Hollow, selv om den også på mange måder er stik modsat. Hvem kan måske forestille sig Ichabod Crane indtage den hallucinerende drik absinth for at lede efter spor på "den anden side"? Både Heather Graham og Ian Holm fylder også deres roller forrygende ud.

Jeg er af den overbevisning, at From Hell er en af de bedste thrillers, der er kommet ud af Hollywood i et godt stykke tid, og dens bud på, HVEM Jack the Ripper var, er absolut det mest originale, vi er blevet præsenteret for siden Peter Medaks The Ruling Class fra 1972.
    From Hell var en stor kommerciel succes "over there", så mon ikke vi snart kan se de to instruktør-brødre prøve kræfter med et endnu større budget?

Lagerinformation: 285
Antal
1
Tilføj til kurv