Fahrenheit 9/11 (Brugt)
20,00 kr.
Fahrenheit 9/11 (2004)
Instruktør: Michael Moore
Handling: Hvad er definitionen på en dokumentarfilm? Er det et objektivt kig på et kompliceret emne i et forsøg på at belyse alle vinkler og afdække alle tænkelige aspekter? Eller er det noget andet? Hvad er det, der går gennem hovedet på en dokumentarfilminstruktør, når han giver sig i kast med et nyt projekt? Er det så anderledes end det, der går igennem hovedet på en almindelig instruktør, der laver fiktion?
Michael Moore laver dokumentarfilm. Det påstår han i hvert fald. Med sin nyeste film Fahrenheit 9/11 dykker han ned George W. Bush's præsidentperiode, hans reaktion i forbindelse med terrorangrebene den 11. september, hele krigen mod terror, og hans forretningsforbindelser til Bin Laden familien, der - skal det lige indskydes - ikke vil kendes ved deres mest berømte medlem.Filmen er et stort, frontalt angreb på Bush, derr helt tilbage fra dengang, hvor han blev valgt i en tvivlsom opvisning i moderne demokrati. Moore laver som sådan ikke nogen seriøs behandling af emnet. Han går målrettet efter at bevise sin påstand. Her er ikke noget med at belyse emnet fra flere vinkler. Han går efter manden, ikke bolden. Med sin velkendte, sarkastiske fortællerstemme afdækker Moore forløb og sammenhænge, der sætter den siddende præsident i et forfærdelig dårligt lys.
Det værste han graver frem, er nu nok alligevel optagelserne fra Bushs besøg i en børnehaveklasse, hvor han sidder i adskillige minutter og ikke ved, hvad han skal gøre, efter at en af hans folk hvisker i hans øre, at fly nummer 2 er stødt ind i World Trade Center. Da der ikke er nogen, der kommer og fortæller ham, hvad han skal gøre, bliver han såmænd bare siddende, mens klassen læser videre i børnebogen “My Pet Goat”. Det er rystende at se på.
Det er egentlig ikke fordi, der er så forfærdelig meget nyt under solen i Fahrenheit 9/11. De fleste informationer i filmen var kendte på forhånd. Men det, der er interessant, er de sammenhænge, der opstår, når Moore stiller tingene op ved siden af hinanden på sin sædvanlige facon. Han spørger: “Kan denne her sammenhæng i virkeligheden passe?”, men undgår for det meste at dømme. Man er aldrig i tvivl om, hvad han mener, men han er ikke så kontant og skråsikker, som han var i sin forrige film Bowling for Columbine. Nu er han selvfølgelig også oppe mod selveste præsidenten, og så skal man måske nok være lidt mere forsigtig. Men det virker også, som om han er mere opsat på at få sparket amerikanerne i gang, så de selv begynder at tage stilling til de ting, der sker i deres land.
Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke tror på alt, hvad Michael Moore siger, for han er naturligvis farvet af sine holdninger og sit udgangspunkt, men det betyder ikke, at det ikke er nogle interessante pointer, der kommer frem i filmen. Fahrenheit 9/11 er en solid film. Den fortjener at blive set, også selvom man ikke er enig med Michael Moore.
Antal
1
