Det er herligt at leve (James Stewart & Donna Reed)

20,00 kr.

It's a Wonderful Life (1946)

Instruktør: Frank Capra

Handling: Et stort antal amerikanske TV-stationer viser stadigvæk hvert år til jul den ene eller begge af to film fra fyrrerne, der tilsyneladende mere end nogen andre symboliserer højtidens idealværdier for det brede publikum. Den ene, George Seatons The Miracle on 34th Street (1947), er med sit kloge, indirekte kristne budskab og en vidunderlig skuespiller som varehus-julemanden, der hævder at være den ægte vare, forlængst blevet en rigtig "julefilm"-klassiker.

     Den anden, fra året før, Frank Capras It's a Wonderful Life, virker overfladisk set ikke umiddelbart som et oplagt valg til en film om selve julen. Handlingen tager ganske vist sit udgangspunkt en juleaften, men herfra fortælles historien straks i flashbacks, og den vender først allersidst i filmen tilbage til sit udgangspunkt. Hele den smukke og gribende films budskab om den selvopofrende unge mand, der kommer i alvorlig knibe på grund af sine uegennyttige handlinger over for alt og alle i den lille by, han er født og opvokset i, rækker i bund og grund et godt stykke ud over, hvad der har med julen selv at gøre, men emnemæssigt bliver den på sporet: den handler om den betingelsesløse næstekærlighed, personificeret i en (med lidt god vilje) næsten Jesus-agtig figur, og ender derfor alligevel som en "rigtig" julefilm.

Antal
1
Tilføj til kurv