Cirkusrevyen 2011 (Brugt)

15,00 kr.

Cirkusrevyen 2011

Instruktør: Lisbet Dahl

Handling: Cirkusrevyen 2011 er et sandt festfyrværkeri af sang, dans, musik, sketches og forrygende underholdning.

Som i alle andre revyer tages der fat i året der gik med diverse politiske episoder, de kongelige og bare lidt af hvert. Ditte Hansen leverer en fantastisk underspillende sexolog Bodil Andersen, der har fundet sig en lille niche i det seksuelle univers: Nemlig hverdagssex.

Sure, rasende Bertil Haarder i skikkelse af Ulf Pilgaard dukker også op på scenen. Det gør naturligvis Helle Thorning (Ditte Hansen) og Lars Løkke (Lisbet Dahl) også. Endda i selskab med Thomas Blachman - ramt spot on af Henrik Lykkegaard.

Ingen Cirkusrevy uden Dronning Margrethe og kongehuset er jo altid leverandør for en historie eller i dette tilfælde to. Nemlig kronprinsesparrets tvillinger, der passes af en storrygende Margrethe. Hun spilles som altid eminent af Ulf Pilgaard.

Nogle af de faste og velkendte karakterer mangler heldigvis heller ikke. Her tænkes på cha-cha-cha damen med sin hjemmekomponerede sang, akkompagneret af altid veloplagte James Price. Det er Lisbet Dahls faste karakter, og det er en figur, der aldrig nogensinde må mangle. Denne gang er sangen lidt mere vovet end ellers - og gud, hvor er det godt.

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg er vild med Ditte Hansen. Hun er et kæmpe (i mere end en forstand) talent og stråler ud over scenekanten.

Men samtlige medvirkende, både dansere, musikere og hele revybanden, giver fuld skrue hele vejen, og det kan næsten ikke blive bedre. Det er topunderholdning, som hele familien kan samles om.

På nær de hørehandikappede. Cirkusrevyen 2011 er desværre ikke tekstet.

Cirkusrevyen 2011 underholder, morer og fornøjer i næsten to timer. Der er ikke en eneste sang, dansenummer eller sketch, der ikke rammer plet denne gang. Så fødderne op på bordet og få god underholdning og rørt lattermusklerne.

Medvirkende:

  • Lisbet Dahl
  • Ulf Pilgaard
  • Henrik Lykkegaard
  • Ditte Hansen
  • Niels Ellegaard

Numre:

  1. En stor familie
  2. Sig før mig
  3. Ti points
  4. En udsat gruppe
  5. Den klogeste i verden
  6. Pis mig i øret
  7. Et intermezzo
  8. Helt almindelig
  9. Swing
  10. Birthes sidste kvæk
  11. Udo & Lothar
  12. Pigesnak
  13. Ni Hao
  14. Det får du hos mig
  15. Dumpekandidaterne
  16. Fitness der rykker
  17. Bankgaranti
  18. Mission Impossible
  19. Skinnet bedrager
  20. Kaffe og kage
  21. Huspoeten
  22. Shadow
  23. Ballerinaerne
  24. Nok at se til
  25. En søvnig sag
  26. Aftenens stjerne
  27. Vi elsker jer
  28. En stor familie


Lagerinformation: 81
Antal
1
Tilføj til kurv
Beskrivelse
Egenskaber


Produktions Selskab
Cirkusrevyen
Spilletid
105 Minutter
Genre
Underholdning, Revy
Undertekster
Ingen