Bryggeren - den komplette serie (3 Disc) (Brugt)
Historisk drama-serie i 12 afsnit
TV-serien i 12 afsnit om Brygger Jacobsen er en af de største danske TV-produktioner nogensinde, og blev produceret af de tre samarbejdspartnere DR TV, Nordisk Film og Danske Bank.
Instruktøren Kaspar Rostrup gennemlevede en hel nations industrialisering, udkæmpede to krige, nedlagde enevælden og gav Danmark en grundlov. Gennem serien satte han fokus på Danmarkshistoriens store højdepunkter i årene 1834-1887, men fortalte først og fremmest historien om to generationers nådesløse kamp mod hinanden.
På grund af historiens store tidsmæssige spredning delte flere skuespillere samme rolle. Seerne mødte både skuespilleren Jens Jørn Spottag og Frits Helmuth i rollen som henholdsvis den unge og ældre J.C. Jacobsen, mens rollen som Bryggerens hustru Laura blev delt mellem Cecilia Zwick Nash og Karen Wegener. Flere børn delte rollen som sønnen Carl, inden den i afsnit 7 blev overtaget af Søren Sætter-Lassen. I alt medvirkede 280 skuespillere og 4000 statister.
Gerz Feigenberg og Kaspar Rostrup skrev sammen manuskriptet til Bryggeren, mens Kaspar Rostrup selv stod for drejebog og instruktion, og Richard Lindström fotograferede. Henning Bahs og Sven Wichmann skabte scenografien, Søren Breum designede kostumerne, og Fuzzy komponerede musikken.
Optagelserne fandt hovedsageligt sted i filmstudierne i Risby, men en del foregik også på locations som f.eks. Børsen, Nytorv, Carlsberg, Kullen og Frederiksborg Slot.
Specielt om denne udgivelse:
- Samtlige 12 afsnit fordelt på 3 DVD-skiver, Spilletid ialt: 11 timer, 15 minutter, Ingen special features nævnt på omslaget, Audio: Dansk DD2.0 Dolby Stereo, Undertekster: Dansk,