16 Blocks (Bruce Willis) (Brugt)
15,00 kr.
16 Blocks (2006)
Instruktør: Richard Donner
Handling : Bruce Willis spiller den afdankede Jack Mosley, der får den utaknemmelige opgave at transportere en fange fra fængslet til retten, 16 gader væk. Fangen, Eddie Bunker (Mos Def), viser sig at være en rigtig motor-mund, der driver Jack til vanvid. Men snart går det op for Jack, at Eddie skal vidne i en sag mod hans kolleger. I virkeligheden er der ingen i NYPD, der ønsker, at Eddie når frem til retten, og de vil gøre alt for at stoppe ham. Jack må gøre op med sig selv, hvilken side han står på. Sine kollegers eller lovens.
Richard Donner har instrueret denne Old School thriller, hans bedste film siden de gode gamle 80'ere, der gav os Lethal Weapon og Ladyhawke. Bruce Willis skider på sit image og kaster alt, hvad han har ind i rollen som Jack Mosley. Han har taget ølmave på, hans ansigt ligner noget, der har ligget i blød i sprit i et par uger, og han vælter halvberuset rundt i en præstation, der er så fjernt fra John McClane, som noget kunne være. David Morse er lige så kold, som han altid er, og det sekund han viser sig, VED man bare, at han er bad guy'en!
Selvom filmen nemt kunne være blevet offer for sin High Concept idé, så bliver det praktiske omkring historien - hvor langt Mosley skal transportere sin fange, og hvor lang tid han har til det - hurtigt skubbet i baggrunden, hvor det får lov til at ligge og ulme, og i stedet fokuserer filmen på karaktererne. Det er derfor, den virker, for i bund og grund handler 16 Blocks om en afdanket betjent, der har taget alle de forkerte beslutninger i sit liv og får en sidste chance til at gøre det godt igen. Men har han kræfter nok til at tage den?
Lagerinformation:
4711
Antal
1