Ørkenens Sønner - Varm Luft i Canal Grande (DVD+CD)

Ørkenens Sønner - Varm Luft i Canal Grande. (2012)

Hvad skal de fire drevne ørkenrotter egentlig i Kanal Grande? De skal selvfølgelig se på kvinder og latinodrenge. Ikke mindst fordi de risikerer at løbe i armene på både Cæsar og Godfather og sågar en bortløben Kleopatra sammen med Casanova. Og så skal de tilbyde Sut O Salami at lave sheikkødboller til Lady og Vagabonden. Og så skal de synge O Sole Mio med sjofle tildigtninger - og med lige stor forkærlighed for ’kanal’ som for ’anal’.
Men hvordan går det egentlig med de berygtede sheiker, der nu har trasket kvindetrængende rundt i ørkenen i hele 20 år - med stemmer som ørkenengle og rim som haremsvogtere?
Jo, Ørkenens Sønner lider stadig af fatamorgana: Hver gang de ser noget rundt og blødt, tror de, at det er bryster og det er det da også rigtig tit. Og de lider også stadig af hallucinationer: De tror hele tiden, at der rejser sig en storm i gondolieretrusserne, når de fører sig frem i kanalerne. Men det gør der nok også. For kanal-elegancen er i top.

Don Dildo

Ørkensønnernes liderlighedsdyrkelse er uimodståelig. Premieretilskuerne i Glassalen overgav sig i hvert fald betingelsesløst. Vi kvinder skulle næppe lokkes mere end en enkelt gang, før vi sprang med i gondolerne og mændene blev direkte ustyrlige af at overvære løjerne og råbte showets legendariske adgangsråb i både tide og utide: »Fisse-fisse-fez-fez«.
Interessant nok var der flere mænd blandt tilskuerne, end der var kvinder, hvilket næsten bør belønnes med medalje i dansk teater. Ørkenens Sønner skaber tydeligvis identifikation med den mandlige urtilskuer: Manden, der har så meget charme, at han kan true med at oversvømme Venedig.
Men det allerskønneste ved Varm luft i Kanal Grande er ørkensheikernes tydelige glæde ved at optræde sammen igen. De virker simpelthen vildt lykkelige over deres fælles manderejse gennem kanaler og kavalergange. Deres musikalske performance er fortsat altgennemtrængende som en ørkenstorm som om deres stemmer slet ikke er i stand til at ramme toner og mimik, der ikke passer perfekt til hinanden. Desuden er de vidunderligt utrættelige, selv når de udfører deres obligatoriske fitnessnummer iført pink lycradragter med udstrittende netunderbukser. Det er ubetaleligt.

Deres Gyllegård er heller ikke blevet mindre hot med tiden. Nu har energiske Grethe da i hvert fald fundet sig en Don Dildo.

Babser og stiletter

Når sønnerne står i stribede gondolbukser og vifter med pagajen, er det svært at vælge. Skal man snuppe Henrik Koefoed, der åbenbart tænder mest på at kigge med på de andre elskende par på stranden? Skal man nikke til Søren Pilmark, der er blevet både søsyg og skeløjet af at følge de mange babser rundt og rundt? Skal man gribe ud efter Asger Reher, fordi han godt kan lide et svirp af en skrap pen i den bare? Eller skal man kapitulere og bede Niels Olsen om at stige ned fra transstiletterne, smide tøjet - og sejle én til verdens ende?
Selv har jeg ikke besluttet mig endnu. Men mens jeg laver ’okker-gokker-fucker-sucker,’ kan jeg more mig videre over deres balstyrige rim. Nu ved jeg i hvert fald, at Venedig rimer på ’svedig’. Og at ’Ølhunden glammer’ sagtens kan afsynges som ’Forhuden strammer’.

Godt så. Se Venedig og dø. Eller se Kanal Grande som mø. Et kort øjeblik inden ørkensønnerne befaler ’Fælles rejsning!’.

Anmeldt af Anne Middelboe Christensen for information.

Tekster og selvinstruktion:

• Niels Olsen
• Søren Pilmark
• Asger Reher
• Henrik Koefoed.

Musik: Troels Skovgaard
Scenografi: Christine Bechamell