Fortryllet (Brugt)

15,00 kr.

Enchanted (2007)

Instruktør: Kevin Lima

Handling

Kronprinsesse Giselle (Amy Adams) har et godt og trygt liv i Andalasia, en magisk tegneserieverden fyldt med musik og magi. En dag beslutter den onde dronning Narissa (Susan Sarandon) sig imidlertid for at sende prinsessen bort til et sted, hvor livet er helt anderledes hårdt - nemlig til hverdagslivet i nutidens New York City. Den nye virkelighed er hård ved Giselle, indtil hun en dag møder skilsmisseadvokaten Robert (Patrick Dempsey).

Der er et stort, fedt glimt i øjet på Enchanted. Disney beviser, at de ikke er helt uden humor, for her gør de tykt grin med deres tegnefilms rødder. Alle klicheerne er på plads allerede fra start, hvor vi befinder os i et kvalmende animeret univers, og de bliver ikke mindre, når vi kommer ud i virkeligheden. Men i stedet for at blive "bare endnu en Disney film", så hæver Enchanted sig over konkurrenterne ved at smøre SÅ tykt på, at man ikke kan lade være med at grine.
     Specielt Amy Adams er uimodståelig i hovedrollen. Uhelbredelig optimistisk, åben for nye oplevelser og altid klar med en sang. Ja, en sang. Glemte vi at nævne, at dette også er en slags musical? Se bare det store optrin i en park, hvor Giselle bryder ud i en sang, der ender med at udvikle sig til et kæmpe show-nummer med gademusikanter og folk, der danser, mens Robert fortvivlet står i midten og råber: "Hvordan kan det være, I alle sammen kender sangen? Jeg har aldrig hørt den før!"

Antal
1
Tilføj til kurv