Siden slutningen af 80’erne var der, i modsætning til tidligere, ind imellem ‘én-films-fester’. Årets bedste film omfattede også årets bedste skuespillere. Forklaringen kan ligge i, at der ganske enkelt kun var én film, der var værd at præmiere – kun én film, der markerede sig med mand og mus(er).
En vinder, der overhalede alle andre med flere banelængder, ‘Kærlighedens smerte’ af Nils Malmros var dette år en sådan film. Instruktøren, skuespillerne i hoved- og biroller – Søren Østergaard, Waage Sandø, Anne Louise Hassing og Birthe Neumann samlede i Imperial de mulige 5 statuetter omkring samme film.
Ove Sprogøe motiverede en æres-’Bodil’ til Erik Balling ved bl.a. at konstatere, ‘at folkelighed og kvalitet ikke er to modstridende begreber’. Den totalt udsolgte sal fik lejlighed til at se premiere på ‘Det forsømte forår’, instrueret af Peter Schrøder. ‘Bodil’-priserne til de ‘fremmede’ var dette år oplagte: ‘Howards End’ og ‘The Player’.
Kendisserne var på vej tilbage til festerne – farverne lyste lidt mere. Den ‘Bodil’, modtagerne stort set altid havde sat højt, blev igen fulgt til dørs af de centrale skikkelser fra film- og medieverdenen.