Vicky Cristina Barcelona (Brugt)
Vicky Cristina Barcelona (2009)
Instruktør: Woody Allen
Handling: Vicky (Rebecca Hall) og Cristina (Scarlett Johansson) er to amerikanske turister, der tager til Barcelona for at prøve kræfter med diverse kunst- og kulturoplevelser, for Europa er altså bare zuper in i øjeblikket, ved du nok. De støder lynhurtigt ind i den charmerende og indbildske Juan Antonio, der inviterer dem op på sit værelse til et glas vin og en aften med hed elskov. Vicky bliver frastødt, Cristina har nærmest allerede smidt bukserne, og for at gøre en lang historie kort: Vicky går alligevel og drømmer om Juan Antonio, der er en del mere spændende end hendes forlovede, mens Cristina hopper i kanen med ham og ender med at flytte ind i hans studie - sådan et har han nemlig, for han er naturligvis kunstner. For det ikke skal være løgn, dukker Juans sindsforvirrede ekskæreste Maria Elena også op og blander sig. Snart befinder Cristina sig i en besynderlig, velfungerende trekant, mens Vicky står på sidelinien og drømmer om det vilde liv.