Vanilla Sky (Tom Cruise) (Brugt)

15,00 kr.

Vanilla Sky (2001)

Instruktør: Cameron Crowe

Handling:  Vanilla Sky er en genindspilning af den fantastiske spanske Abre los ojos (køb den på DVD under navnet Open Your Eyes) og handler om forlæggerarvingen David Aames (Tom Cruise), der har vænnet sig til et liv med kvinder og luksus, men hvis liv tager en surrealistisk, bizar drejning, efter at hans kæreste (Cameron Diaz) beslutter sig for at begå selvmord ved at køre ud over en bro - med David siddende i bilen. Ulykken skaber en slags alternativ verden for David, hvor ingenting er, som det umiddelbart ser ud. Han befinder sig pludselig i et fængsel, hvor en psykolog forsøger at finde sandheden om et dødsfald. Hvem døde? Hvem er Ellie? Og hvorfor bliver hunden Benny, som har overlevet i månedsvis i frossen tilstand, ved med at dukke op i tv?...

Vanilla Sky er brilliant, intellektuel underholdning, som ikke efterlader seeren med et stort smil på læben. Snarere en fornemmelse af sorg, forvirring, mistro og ikke mindst chok! Det er en af den slags film, der ændrer karakter ved gensyn, dog uden at blive mindre interessant.
    Penélope Cruz blev hyret til at gentage sin rolle i Open Your Eyes, men denne gang på engelsk, og det har hun klaret til UG. Tom Cruise faldt pladask for den spanske skønhed med de bedårende, store, mørke øjne, og Cruz og Cruise blev snart det hotteste off-screen par i Hollywood. Desværre for Cruise'ren er forholdet siden gået i opløsning...
Antal
1
Tilføj til kurv