Søren Dahl: 40+3 - one man show med gæster
Søren Dahl: 40+3 - one man show med gæster (2012)
Et forrygende one man show som anmelderne har rost til skyerne. I to år har Søren Dahl turneret Danmark tyndt og besøgt alle koncerthusene med sit show 40+3, der er optaget på Horsens Ny Teater, med cremekongen Ole Henriksen som sprudlende, levende og ivrig talkshowgæst, samt Marie Carmen Koppel der synger to fantastiske sange med Søren Dahl ved pianoet.
Som titlen antyder er 40+3 et show for den voksne del af familien Danmark.
"Mit mål er at underholde og tage udgangspunkt i nærværende og daligdags ting, som vi der er kommet lidt op i alderen, kan forholde os til. Alt sammen med et fornøjeligt glimt i øjet. Samtidig tager jeg nogle af elementer fra vores Cafe Hack programmer med i showet, som jeg ved folk elsker. I alt 2 timers underholdning, der får latter, smil og det gode humør frem", siger Søren Dahl.
Han står også i spidsen for landets mest lyttede radioprogram på DR P4's Cafe Hack som netop for 8. år i træk blevet kåret som det radioprogram med flest lyttere i Danmark.