

Sommer: Afsnit 13 & 14 (Brugt)
Sommer (2008-2009)
TV Serie i 20 Afsnit vist på DR
Sommer er en dramaserie om en familie og dens generationer med fokus på, hvad der sker, når magtbalancen i familien pludselig ændres. Det er en historie om forældre og børn - om glæder og sorger - og om sammenhold og splittelse inden for og på tværs af generationerne.
Serien handler om den idealistiske unge læge Jakob Sommer, der vender hjem på en kort visit, da skæbnen pludselig spiller ham et puds. Jakobs far, Christian, er nemlig så syg, at han ikke kan passe familiens praksis, og det ændrer planerne for hele familien Sommer.
Afsnit 13
Adam får en patient, som har hårdt brug for hjælp, men som samtidig er meget svær at hjælpe. Jakob er rykket ind i Nellys sommerhus, men har svært ved at komme videre med sit liv. Lærke bliver 17 år, og det er ikke uproblematisk at skulle fejre fødselsdag, sådan som hendes familie ser ud i øjeblikket - til gengæld møder hun en interessant yngre forfatter. Christian forsøger med alle kræfter at holde styr på, hvem og hvad han er.
Afsnit 14
Jakob holder sig stadig for sig selv i sommerhuset, men bliver involveret i sagen med Majbritt, som nu er indlagt på en lukket afdeling, hvor hun trives dårligt - og Jakobs indblanding får konsekvenser på flere fronter. Milles soldaterbog er udkommet og skal præsenteres på den årlige bogmesse. Og så gør Lærke, hvad hun kan for at komme i kontakt med Kasper, hvilket resulterer i, at hun svigter en vigtig aftale med Lotte.