Mirakelmorderen
The Third Miracle (1999)
Instruktør: Agnieszka Holland
Handling: Slovakiet, 1944. En gruppe mennesker vækkes af voldsomme brag. De stormer ud i et inferno af brændende bygninger. Himlen er dækket af amerikanske bombemaskiner, som smider deres dødbringende last ned over den tyskbesatte landsby. Alt er kaos. En lille pige vrister sig fri fra sin far og løber hastigt mod byens torv. Hun passerer en lastbil med hårdtsårede tyske soldater og knæler ned foran en stenstatue af Jomfru Maria. Hendes bøn overdøves af bombemaskinerne, der flyver lige over hende. Få meter fra hende dukker soldaterne på lastbilen hovedet i angst, da en sand regn af bomber hvisler gennem luften. Pigen ser indtrængende på den hellige statue, mens bomberne nærmer sig målet. Hun løfter blikket og... smiler. Bomberne rammer aldrig jorden...
Denne stærke prolog udspiller sig i løbet af de første fem minutter og er filmens første mirakel. Herfra springer handlingen til Chicago 1979, hvor den desillusionerede præst Father Frank Shore (brillant spillet af Ed Harris), der arbejder som en slags detektiv for den katolske kirke og har til opgave at undersøge ægtheden af religiøse mirakel-fænomener, modvilligt siger ja til en ny opgave. Hans sidste opgave fik ham til at gå i hundene, da han afslørede, at en afdød præst vitterligt VAR i stand til at heale, men desværre med hjælp fra “den anden arbejdsgiver”. Fandens til opdagelse! Nu skal Frank kigge nærmere på, om socialarbejderen Helen O’Regan er værdig til Helgenstatus, efter en marmorstatue ved hendes kirke begynder at bløde helbredende tårer på hendes dødsdag. Problemet gøres ikke nemmere af, at Helens datter Roxane (Anne Heche) er ateist, og teenageren Maria (hint-hint), som blev helbredt af blodet, nu er narkoprostitueret. Father Frank kommer på en spirituel og moralsk prøve - ikke mindst fordi jo mere hans tro atter styrkes, som sagen skrider frem, desto mere vokser hans lidenskab for Roxane.The Third Miracle er i mine øjne et moderne mesterværk, der tør konfrontere tilskueren med nogle eksistentielle og etiske spørgsmål, som Hollywood yderst sjældent vover sig ud i. Den er smuk, rørende, tankevækkende og kontroversiel (alene åbningssekvensen!). Alligevel vil mange føle, at filmen er ren katolsk soap-opera. Og indrømmet, der er skønhedsfejl: En fejlcastet Charles Haid som biskop fjoller rundt som en præstekjoleklædt Renko fra Hill Street Blues, miss Heches flipper-outfit får (næsten) én til at bryde sammen af grin i alle hendes scener, og slutningen er en anelse for velkalkuleret. Andre vil kede sig bravt: Meget af spændingen består i, at “kirkefolk” sidder omkring et bord og skændes om sagen (her er der virkelig krig på den hellige gaffel), og miraklerne er bestemt langt fra visuelle bravour-numre, hvor Hollywoods special effects-troldmænd får afprøvet deres nyeste hekserier.
