


Knock Out (Brugt)
Play it to the bone (1999)
Instruktør: Ron Shelton
Handling: Ron Shelton har instrueret endnu en sportsfilm med dejlig ironisk humor. Manden må være bidt af en gal sportsfilm: Bull Durham (baseball), White Men can’t jump (basketball) og Tin Cup (golf). Denne gang har han taget boksehandskerne på og givet Woody Harrelson og Antonio Banderas hovedrollerne som to vi-havde-engang-chancen-men-ødelagde-det boksekammerater, som nu får mulighed for at bokse opvarmningskampen i Caesar’s Palace, før Mike Tyson går i ringen. Problemet er bare, at de skal bokse mod hinanden, og den, der vinder, får mulighed for at komme i stalden hos en af de store boksepromotorer. Hvordan gør man det og bevarer venskabet samtidig? Sår turen mod Vegas i bil med Antonios kæreste (Lolita Davidovich) bag rettet.
Der er masser af dejlig ironi i filmen ligesom i de øvrige Ron Shelton-film. Men det virker, som om han også vil prøve noget nyt, for der er et eller andet ved denne film, som ikke plejer at være i hans film. Hmm! Måske er det bare, fordi Kevin Costner ikke har hovedrollen? For han er faktisk med - som sig selv, og det er der faktisk også en masse andre, der er.