James Bond 5: Du lever kun to gange

15,00 kr.

You only live twice (1965)

Instruktør: Lewis Gilbert

HandlingDa amerikansk og sovjetisk bemandede rumskibe bliver overtaget i deres kredsløb omkring Jorden, må Agent 007 kæmpe for at forhindre en atomkrig mellem supermagterne. Hans nervepirrende missioner fører ham til Japan, hvor han bekæmper den onde SPECTRE-organisation og dens djævelske leder Ernst Stavro Blofeld.

Under Bond nr. 5 måtte Sean Connery bruge sikkerhedsvagter på location i Japan for at holde nærgående fans væk. You Only Live Twice udmærker sig ved imponerende fotografering af Freddie Young (Dr. Zhivago), og introduktionen af seje japanske ninjaer, der dog ikke selv turde udføre arbejdet på toppen af Ken Adams gigantiske vukankulisse, men måtte bruge vestlige stuntmen som stand-ins. Nancy Sinatra var også ved at tisse i bukserne af skræk under indspilningen af titelsangen, hvilket hun fortæller om på kommentarsporet i selskab med ca. 20 andre. Instruktørassistent William Cartlidge har en morsom anekdote om Blofelds kat, der blev traumatiseret af arbejdet med Donald Pleasence (who can blame it?).
    Den halvtimes Inside You Only Live Twice fortæller bl.a. hvordan filmholdet nærmest blev blackmailet til at bruge en japansk skuespillerinde, fordi hun truede med harakiri, hvis hun blev fyret. Fyret efter fem dage blev imidlertid den lidt for rart-udseende “julemand”, der først var blevet fejlcasted som superskurk Blofeld.
    Dokumentaren Silhouettes - The James Bond Titles stiller i 23 min. skarpt på Maurice Binders legendariske titelsekvenser.
Lagerinformation: F 1029
Antal
1
Tilføj til kurv