Hot Idol Collection (3 film)
Boks med 3 Film
Free Style (2008)
Instruktør: William Dear
Handling: CORBIN BLEU - stjernen fra HIGH SCHOOL MUSICAL 1, 2 og 3 og JUMP IN - spiller teenageren Cale. Cale er en dygtig motocross-kører og drømmer om at vinde mesterskabet. Men før han kan nå så langt, må han tage sig af sin familie, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Cale bliver nødt til at tage to jobs for at hjælpe moren med at betale regningerne. Men kan Cale både vinde mesterskabet og tjene penge til familien? Har han overskuddet, evnerne og fremdriften til at nå det hele? Eller må han se sin drøm blive slukket for altid?
Girls Just Wanna Rock (2009)
Instruktør: Chris Grismer
Handling: Fra folkene bag HIGH SCHOOL MUSICAL 1, 2 og 3 kommer GIRLS JUST WANNA ROCK - en film fyldt til bristepunktet med fed musik og uimodståelig humor og med Lucas Grabeel (High School Musical) i en af hovedrollerne.
Donnie (Lucas Grabeel) er en ameriansk wannabe producer, der opdager det energiske og populære japanske pigeband ORESKABAND. Han overtaler bandet til at tage til USA i deres jagt på det store internationale gennembrud, penge og berømmelse. Men skiftet fra Japan til USA er ikke så let, som man skulle tro og pigernes dårlige engelsk fører til det ene problem efter det andet. Snart må de spørge sig selv, om deres charme og fede rockmusik er nok til at slå igennem i rockens hjemland?
Med et suverænt swingende soundtrack, kendte skuespillere og masser af sjove scener er GIRLS JUST WANNA ROCK ikke til at stå for. Årets absolut fedeste musikfilm!
Live Your Dream (2005)
Instruktør: Craig Clyde
Handling: Patrick (Zac Efron) er 15 og kæmper med at finde ud af, hvad han skal med sit liv. Hans far er overbevist om, at Patrick har talent for baseball, men Patrick kan ikke udstå spillet og dyrker det kun for sine forældres skyld. Da han møder den afdankede hestetræner Houston Jones, mærker Patrick straks, hvad han virkeligt drømmer om. Nu må Patrick tage et opgør med sin far om, hvad han skal vælge: baseball eller hesteløb.