Hollywood Cops (Brugt)

15,00 kr.

Hollywood Homicide (2003)

Instruktør: Ron Shelton

Handling: Joe Gavilan (Harrison Ford) er ansat som kriminalbetjent i drabsafdelingen i Los Angeles. Han er en gammel rotte i faget, og professionelt er han på toppen af sin karriere - men hans privatliv ligger mildt sagt i ruiner, hvilket ofte smitter af på hans humør. Samtidig drikker han lidt for meget og går ofte for sent i seng, hvilket ikke er den bedste kombination, når hovedet skal holdes koldt på arbejdet.

    Joes tålmodighed bliver imidlertid for alvor sat på en prøve, da han får en ny makker, K.C. Halden (Josh Hartnett), der er Joes diametrale modsætning. For det første er Halden omkring 30 år yngre end Joe, og så har han stort set ingen erfaring. Derudover interesserer Halden sig ikke rigtig for jobbet og går derfor mere op i sit bijob som yogalærer og de kvindelige elever på holdet. Sidst, men ikke mindst, er Halden mest opsat på at blive skuespiller, hvorfor hans koncentration i forbindelse med politiarbejde er noget svingende.
    Dette umage par bliver - meget mod Joes vilje - sat til at opklare et mord begået i rap-miljøet. En rapgruppe er brutalt blevet skudt ned under en koncert, og på trods af de mange vidner står Joe og Halden stort set på bar bund i opklaringsarbejdet.
    Det lykkes dem dog langsomt at komme på sporet af en skummel pladeselskabsejer ved navn Antoine Sartain (Isaiah Washington). Han er berygtet i rapmiljøet for at bruge yderst hårdhændede metoder, hvis hans musikere forsøger at bryde deres kontrakt.
    Joe og Halden har en stærk mistanke om, at Sartain står bag nedskydningen, men det er ikke helt let at bevise, da ingen i miljøet - forståeligt nok - tør vidne mod ham. Desuden har Sartain ansat en tidligere politibetjent, Leroy Wasley (Dwight Yoakam), som sin sikkerhedschef. Han udfører med iskold præcision Sartains ordrer, så Joe og Halden kommer virkelig på hårdt arbejde i kampen mod Sartain og hans lyssky kumpaner...

Antal
1
Tilføj til kurv