Click (Adam Sandler) (Brugt)
20,00 kr.
Click (2006)
Instruktør: Frank Corad
Handling: Michael Newman (Adam Sandler) er gift med Donna (Kate Beckinsale), og de har to dejlige børn og en hund. Det hele er pakket nydeligt ind i en mellemklasse-villa med plads til lige dele ambitioner og stress.
Michael arbejder for et større arkitektfirma, der ledes af Ammer (David Hasselhoff), og Michael føler sig et eller andet sted snart berettiget til forfremmelse som partner i det firma, som han løser langt de fleste opgaver for. Ammer har større fokus på sine sekretærer end på sine bygnings-projekter. Michael ofrer sin familie, sin nattesøvn og sit talent på tegnebordet - og hvad er takken? Blandt Michaels mange frustrationer i hverdagen er hans manglende evne til at finde ud af, hvilken remote-control, der styrer TV og alle de andre tekniske remedier, et moderne hjem er udstyret med. Et er, at hans børn skændes, og hunden er uopdragen, men teknikken må man dog for h… kunne styre.Da han er ude for at købe en universal-fjernbetjening, møder han en ganske unik ekspedient, Morty (Christopher Walken), som forsyner ham med en ganske speciel, endnu ikke markedsført super-fjernbetjening. Med et click kan han styre alle sine elektroniske installationer - og mere til. Han kan fjerne lyden fra den bjæffende hund - han kan trykke et ulmende skænderi med Donna på fast forward og genskabe harmonien på et sekund.
Michael bliver hurtigt glad for sin lille smarte fjernkontrol. Den er særdeles brugbar i arbejdssituationer, i hjemmet og til at gøre livet sjovere. Men inden længe begynder fjernbetjeningen at programmere ham selv. Magtbalancen skifter, og lidt efter lidt er det ikke Michael, som bestemmer, hvad han skal lukke op for, og hvad han skal åbne, hvad han skal se, og hvad han skal springe over. Michael får en skræmmende mulighed for at se sin fortid, nutid og ikke mindst fremtid i et alt, alt for klart lys.
Antal
1