Centurion (Brugt)

15,00 kr.

Centurion (2010)

Instruktør: Niel Marshall

Handling: 

Vi er i år 117. Romerriget strækker sig over halvdelen af verden, men der er problemer i det nordlige England. Her er invasionen gået i stå, for den romerske hær er stødt på hidtil uset brutal modstand fra det nådesløse Pict folk. Soldaten Quintus Dias – den eneste overlevende fra et sammenstød med Picterne – er på vej nord sammen med det legendarisk Niende Regiment, under ledelse af den vellidte general Virilus. Da regimentet falder i baghold, må Quintus Dias tage kommandoen over en lille gruppe mænd og forsøge at føre dem helskindet hjem. Men de er langt bag fjendens linier, og de frygtindgydende Picter er lige i hælende på dem!

Med to rigtig gode film under bæltet (The Descent og Dog Soldiers) og én forfærdelig (Doomsday), så er det ikke helt til at vide, hvad man kan forvente fra instruktøren Neil Marshall. Centurion er heldigvis meget tættere på de to gode film end den dårlige!
     Sandt at sige er der ikke overvældende meget historie i Centurion. Det er nærmest én lang jagt, kun afbrudt af blodige kampe. Heldigvis lunter den lille gruppe soldater ikke af sted, som om de skal smide en ring i et hul, nej de løber for livet. Det foregår i et hæsblæsende tempo gennem tætte skove, over snedækkede bakker og mudrede marker - alt sammen fanget i skarpe flotte billeder. De mange kampe er til gengæld både kaotiske og beskidte, og naturligvis sølet ind i blod. Marshall er tydeligvis i sit es, når han får lov til at smække drabelige økser i hovedet på sine stakkels soldater. Halse skæres over til højre og venstre, og hoveder hugges af for et godt ord.
     På trods af den ikke-eksisterende historie får filmen alligevel rystet et godt sammenhold sammen mellem soldaterne, nok til at få de fleste til at råbe af TV'et, når endnu en af vores helte dør en blodig og smertefuld død. Michael Fassbinder binder det hele sammen og er dybt karismatisk i rollen som Quintus Dias, og så dukker Ulrich Thomsen sgu op som Picternes leder!

Det her er filmen for dem, der syntes, at Gladiator var lige lovlig følsom og romanbladsagtig.

Lagerinformation: 190
Antal
1
Tilføj til kurv