Zombiernes By (Brugt)

20,00 kr.

Paura nella citta dei morti viventi (1980)

Instruktør: Lucio Fulci

Handling: Fulcis mest grumme-gotiske splatterfilm er afgjort Zombiernes by. I hvert fald er det svært at komme i tanke om en celluloid-strimmel, der har en mere mørk og dyster atmosfære end denne. Til gengæld kan seeren godt kaste et råddent kranie efter logik og sund fornuft - det er ukendte fænomener i Fulci-land.

En præst begår selvmord på hellig jord i lillebyen Dunwich og slipper dermed Helvedets kræfter løs. Inden man når at slå korsets tegn, vrimler det med levende døde, der kaster sig over de stakkels levende og truer med at skabe Dommedag på vor klode. Af Fulci-herligheder bør nævnes en far, der glemmer alt om sund pædagogik og bogstaveligt borer hjernen ud på landsbytossen, der har haft våde tanker om datteren. I filmens mest stygge scene ender et kærestepars date brat, da pigen pludselig finder på at brække alle sin indvolde op. Tak for kaffe! Dette er ikke underholdning for sarte maver, men har man fået nok af nye amerikanske tøsedrenge-popgysere (se, der var noget at brække sig over), er dette bestemt et anderledes alternativ med rådt kød på.

Zombiernes by er et filmisk mareridt, der med garanti vil give dig rejste nakkehår, svedige håndflader og en dårlig smag i munden med sin utroligt gustne gravstemning, groteske blodsudgydelser og kompromisløse atmosfære. Filmen har flere omgange været forbudt i Tyskland (senest i 2001) på grund af det stærke indhold.

Lagerinformation: 137
Antal
1
Tilføj til kurv