

X-Men 2
20,00 kr.
X-Men 2 (2003)
Instruktør: Bryan Singer
Handling: Når 20th Century Fox-logoet langsomt fader ud, er der et bogstav, der bliver stående lidt længere end de andre... det sidste "X". Det signalerer til fans over hele verden, at nu starter endnu en film om The X-Men.
I X-Men 2 begynder vores mutantvenner at blive en smule trængt. I kulisserne i Washington arbejder kræfter på at få interneret og registreret alle mutanter. Efter et angreb af en løssluppen mutant på den amerikanske præsident, ser den småskøre oberst Stryker sin chance og får autoriseret et angreb på X-mændenes tilholdssted.
De har til huse i, hvad der på overfladen ligner en skole. I virkeligheden er dette en high-tech træningsfacilitet, der skal hjælpe mutanter til at kontrollere deres specielle evner.
To af gruppens hovedkræfter, den telekinetiske Jean Grey og Storm, der kan kontrollere vejret, begiver sig ud for at finde den løsslupne mutant, der angreb præsidenten.
Imens tager gruppens leder, Professor X, til et tophemmeligt fængsel for at snakke med sin ærkefjende Magnito, der i øjeblikket er spærret inde. Det efterlader kun Wolverine, den ukontrollable slagsbror med jernkløerne, tilbage til at passe på alle skolens elever/mutanter.
Oberst Stryker slår til i nattens mulm og mørke. Med et hold soldater angriber han skolen, da den er mest sårbar. Spredt for alle vinde er mutanterne ude af stand til at forsvare skolen, og Wolverine slipper kun med nød og næppe væk med et par af eleverne.
Oven i det bliver Professor X taget til fange, og Magnito slipper ud af sit fængsel.
Stryker er meget interesseret i at få fat på Professor X's maskine, der sætter ham i stand til at finde andre mutanter. For med den i baghånden vil det ikke være noget problem for ham at finde og udrydde alle eksisterende mutanter.
Nu er gode råd dyre, og X-Mændene må danne fælles front med den onde Magnito mod den hidtil værste trussel...
X-Men 2 er en klar forbedring i forhold til den første film, som dog også var temmelig god. 2'eren er simpelthen et mesterværk.
Bryan Singer, der bragede ind i vores bevidsthed med filmen The Usual Suspects, står bag kameraet på denne og den første X-Men-film. I 2'eren udviser han meget større selvsikkerhed. Alle de opskruede forventninger fra den første film er ligesom væk, og det hele falder meget mere naturligt for.
Med ikke færre end 14 hovedkarakterer er X-Men 2 meget tæt befolket. Det gør selvfølgelig, at ikke alle får den tid, de måske burde få. Specielt Halle Berrys Storm må lide. I tegneserien er hun, efter Wolverine, den, der gør størst indtryk, men i filmen er hun nærmest reduceret til en statist.
Men på trods af alle de personer, der er i filmen, og det hav af små sidehistorier, der udspiller sig, så mister man ikke overblikket.
Wolverine er den bedste karakter i filmen. Han bliver spillet af Hugh Jackman, der fik sit gennembrud med den første X-Men-film og i mellemtiden har lavet film som Swordfish og Someone Like You, og som har mere karisma, end han ved, hvad han skal gøre med. I rollen som Wolverine får han den hidtil bedste mulighed for at udnytte dette faktum.
Anna Paquin spiller den unge mutant Rogue. Hendes superhelte-evner består i at kunne suge livskraft ud af dem, hun rører ved. Lidt af et dilemma for en stakkels teenagepige, der forfærdeligt gerne vil i kontakt med det modsatte køn. Paquin vandt en Oscar for The Piano, da hun var 11 år gammel, og hun overrasker stadig, næsten lige meget hvad hun laver. Hun er hamrende dygtig!
I den første X-Men film er det Rogue og Wolverine, der bliver vores introduktion til Mutanternes verden, og det er ligesom om, filmen har en svaghed for de to. Deres scener sammen er klart de bedste.
Der er gods nok i den oprindelige tegneserie til flere hundrede spillefilm, så derfor har manuskriptforfatterne nøje måttet udvælge, hvilke historier de vil fokusere på. Og de har valgt rigtigt godt! De slår ned i X-mændenes grundlæggende dilemma: Mutanterne besidder kræfter, der gang på gang kan redde menneskeheden, og alligevel er de dømt til at blive misforstået og hadet af de selv samme mennesker, som de beskytter.
Selvfølgelig slutter filmen med at lægge op til en efterfølger. Det sidste billede før rulleteksterne giver en indikation af, hvad den vil handle om, men folk, der ikke kender tegneserien, vil ikke vide, hvad der menes. Det vil rigtige fans dog, og de vil kaste sig mod lærredet og råbe "vi vil ha' mer'!"
Antal