Varme Drenge (Brugt)

30,00 kr.

Porky's (1982)

Instruktør: Bob Clark

HandlingBob Clarks sex-komedie fra 1982 var ikke just en film efter anmeldernes hjerte. Alligevel er den efter sigende stadig canadisk films mest indbringende filmsucces til dato, både i sit hjemland og internationalt set. I virkeligheden er filmen dog i bund og grund amerikansk, da både instruktør, skuespillere og teknisk personale kommer fra produktionsselskabets sydlige naboland. Men kombinationen af det canadiske frisind, præget af lidt mere europæisk tankegang, og det professionelle islæt fra Storebroder USA's stolte filmtraditioner var måske en medvirkende årsag til, at filmen og dens Porky-efterfølgere fik så stor succes.

    Handlingen udspilles i Florida i 50erne, hvor en gruppe unge mandlige gymnasieelever frekventerer den lokale stripteasebar, kaldet Porky, i håbet om at opnå seksuel nærkontakt med stedets absolut villige og tilnærmelige kvinder. Deres liv består i forvejen af at betragte piger under alle mulige forhold, ikke mindst fra nært hold af bruserne på skolen. Derudover er de vildt optaget af at gøre livet surt for deres lærere og for hinanden. Filmen er fyldt med ekcentriske personager og flade jokes som f.eks.i beskrivelsen af Pee Wee, hvis specielle legemsdel udråbes som verdens mindste (han måler den hver morgen).
     Drengene bliver smidt ud af den attråværdige stripteasebar og søger herefter hævn over dens formastelige indehaver, men det bliver ikke nogen nem opgave for dem, da ejeren beskyttes af sin bror, byens slemme sheriff.
    Porky er ikke blot en sexistisk film, den tager også fat på andre kontroversielle emner såsom antisemitisme, racisme, religiøs fundamentalisme, politivold, politisk uhæderlighed og kulturel censur.
    Blandt filmens unge skuespillere ses navne som Dan Monahan, Mark Herrier, Wyatt Knight og Roger Wilson.
Antal
1
Tilføj til kurv