Undskyld jeg forstyrrer

HANDLING:

 Som barn fik Helene at vide, at hun var et ’teknisk uheld’. Nu er hun 20 år og ved at være voksen, men bliver fortsat holdt under stramt opsyn af sin overbeskyttende mor, der låser hende forsvarligt inde om natten. Al moderens omsorg er forbeholdt hunden Lille Bjørn. Helene drømmer derfor om at undslippe sit fangenskab og finde den far, hun aldrig har kendt. Et nyt og overraskende spor fører hende hen til teaterdirektøren Morten, som hun opsøger på hans konkurstruede teater. Men inden hun når at gøre sig bemærket, har hunden Lille Bjørn endnu engang stjålet opmærksomheden og charmeret både skuespillerne og især Morten, der ser den plettede hund som løsningen på alle hans problemer. Mortens angstplagede manuskriptforfatter Allan er nemlig ramt af skriveblokering, fordi en kronhjort ikke finder sin rette plads i stykket. Nu kan Allan så i stedet forsøge sig med en hund!

Helene får imidlertid lov til at følge Lille Bjørn på arbejde hver dag, og i teatersalen finder hun den frihed og den familie, hun altid har drømt om. Derfor er det også noget af et slag, da Morten pludselig meddeler, at der ikke længere er brug for Helene. Fremover vil Lille Bjørn blive hentet i taxa. Helene er igen sat udenfor.

Men allerede den næste morgen findes Lille Bjørn død i en skraldespand bag teatret, likvideret af en ukendt gerningsmand m/k, og står teatret i en akut livstruende situation. Da Helene kan efterligne alle den afdøde hunds bevægelser, tilbydes hun en ny chance – og overtager rollen som hund!

Dermed er genvordighederne dog slet ikke forbi. For divaen Beate er ikke på toppen efter et mislykket selvmordsforsøg, og opfatter snart den nye pige på scenen som en konkurrent. Samtidig trænger Steen den Store sig på for at vise Helene, hvorfor han har fået sit tilnavn.  Og nede i kælderen kvæler Allan sin skriveblokering i massive hashtåger.

Morten kæmper efterhånden desperat mod tiden, døden og opløsningen for at holde sit synkende teater oven vande og Helene gør hvad hun kan for at hjælpe den mand der trods alt kunne være hendes egen far. Alt imens gør den tyranniske mor endnu et morbidt forsøg på at spænde ben for Helenes drømme.

Midt i dette lystige kaos begynder små spirer af hidtil ukendte og farlige følelser at bryde frem i Helenes indre, og hun opdager at selv om man er et 'teknisk uheld' så findes der både kærlighed og håb - også for hende.

INSTRUKTØR HENRIK RUBEN GENZ OM FILMEN:

 Det havde været et godt samarbejde med forfatteren Erling Jepsen på min forrige film Frygtelig Lykkelig. I hans forfatterskab fandtes den særlige tone jeg ledte efter i mit eget arbejde som filmfortæller. Det var derfor oplagt at følge samarbejdet op på hans efterfølgende roman - Biroller.

Først og fremmest var det bogens komplekse hovedkarakter, Helene, der fascinerede mig. En ung, irriterende, pinlig og umoden pige – uden redskaber til at danne sociale relationer - men samtidig en begavet og kompetent pige, for hvem jeg ønskede det bedste. Hende genkendte jeg i forskellige afskygninger fra det virkelige liv, men havde ikke set hende på film før.

Der skulle dog enkelte radikale ændringer til i forhold til oplægget. I Jepsens bog søger Helene ind på et teater for at opnå anerkendelse og berømmelse, en slags wannabee-historie, som jeg fandt mindre interessant. Sammen med manusforfatter Maja Jul Larsen ændrede vi derfor præmissen. I stedet for, at Helene jagtede berømmelsen, lod vi hende lede efter sin ukendte far. Det gjorde Helenes projekt mere vedkommende. Og samtidigt minimerede det selve teatrets betydning – nu var det ikke scenen og spotlyset hun søgte, men sin far og dermed sin identitet.

Samtidigt opdigtede vi en tragikomisk mor/datter-symbiose for at puste mere ild til konflikten og den sorte humor – og dermed havde vi en coming of age-historie, om hovedkarakterens forvandling fra pige til kvinde.

Titlen blev også ændret. Den originale titel - Biroller - pegede mest på en ensemble-film om uforløste skuespillere. Med den nye titel - Undskyld Jeg Forstyrrer – er ønsket at fokusere på Helenes personlige dilemma, og dermed pointere den centrale historie om et sårbart og famlende menneske, som endnu ikke har fundet sig til rette i livet.

Den største udfordring var derfor også at finde en ung skuespillerinde, der kunne fylde den altoverskyggende hovedkarakters kompleksitet ud. Jeg var virkelig bekymret for, om hun overhovedet fandtes. I sagens natur skulle hun være en 20 årig pige, hvilket i sig selv begrænsede potentialet og erfaringsgrundlaget væsentligt. Castingen afslørede heldigvis, at der var adskillige overraskende gode emner – og at vi i Sara Hjort fandt et helt unikt talent .

Samtidig udfordrede jeg trygheden, og dermed kreativiteten, ved at besætte de øvrige roller med skuespillere jeg aldrig tidligere havde arbejdet med i mine film. Det var en skræmmende, stor og givende oplevelse at møde og arbejde med Nicolas Bro, Lotte Andersen, Peter Gantzler, Stine Stengade og Søren Østergaard. Deres engagement og erfaring har rejst de skrevne karakterer op af det nøgterne manuskript og givet dem et ”rigtigt” liv.

Sluttelig har jeg arbejdet med et hold, hvor hver især, trods skrappe økonomiske og produktionelle begrænsninger, har taget ansvar og bidraget med konstruktive og overrumplende løsninger, som bibringer filmen dens helt særlige tone.

Det er jeg taknemmelig over – og stolt af.

 Henrik Ruben Genz

PRODUCER THOMAS GAMMELTOFT OM FILMEN:

 Der er noget højest tilfredsstillende og meget udviklende i blivende samarbejder mellem kreative. Sådan har jeg det på mange måder omkring 'Undskyld jeg forstyrrer', der er baseret på Erling Jepsens roman 'Biroller'. Som i 'Frygtelig lykkelig' er det endnu engang samarbejdet mellem Henrik Ruben Genz og Erling Jepsen, som her kommer til udtryk og forhåbentlig kan gentage succesen i en helt anderledes fortælling - men i det samme toneleje.

 Ligesom det er et afprøvet makkerpar bag ord og instruktion, føler jeg også, at Genz' og mit samarbejde hele tiden udvikler sig, og at vi udvikler hinanden. Og den oplevelse er virkelig værd at gå efter. Det er nu vores 3. film sammen, og der skal komme mange flere til – forhåbentlig.

 'Undskyld jeg forstyrrer' er en sort og fabulerende komedie om en pige, hvis ønske er at finde sin far, for ikke at forblive et 'teknisk uheld'. Men som i stedet finder kærligheden. Den er meget overraskende i sin fortælling og den tør gøre det absurde normalt, som det også var tilfældet i 'Frygtelig lykkelig'.

 Samtidig har det været en fantastisk rejse at lave filmen, ikke mindst grundet de skønne skuespillere, som alle har stillet op og spillet for pålydende. Det gælder dem alle uden undtagelse, men her skal specielt fremhæves Søren Østergaard for et vidunderligt come-back som et værre røvhul af en teaterdirektør, Nicolas Bro i rollen som førsteelsker og så endelig Sara Hjort – et nyt stort talent på den danske skuespillerhimmel. Hun er helt fantastisk og spiller i den grad op til de store navne omkring hende.

HOLDET:  

FORAN KAMERAET:  

Sara Hjort
Sara Hjort er værd at holde øje med. Selvom hun kun har haft få roller, har hun allerede markeret sig som en af de mest spændende unge danske skuespillerinder. Hun debuterede som 19-årig i Per Flys tv-serie 'Forestillinger', og imponerede i sin første hovedrolle som Sofie, der bliver genstand for Cyron Melvilles besættelse i Morten Gieses 'Vanvittig forelsket (2009)'. Hun har siden haft mindre roller i tv-serien 'Kristian' (2009) og Per Flys 'Kvinden der drømte omen mand' (2010). Rollen som Helene i 'Undskyld jeg forstyrrer' er hendes anden hovedrolle. 

Nicolas Bro
Nicolas Bro er en af Danmarks mest benyttede skuespillere, både på landets teaterscener, tv og film. Han kan spille alt fra dyster psykopat til varmblodig førsteelsker med lige stor overbevisning, ligesom både dramaet og komedien falder ham naturligt. Nicolas Bro er uddannet fra Statens Teaterskole i 1998. Hans første store rolle var som retarderede Otto i tv-serien 'Rejseholdet'. Efter en række markante biroller i 'De grønne slagtere' (2003), 'Rembrandt' (2003) og 'Adams æbler' (2005), fik han sin første hovedrolle i thrilleren 'Mørke' (2005). Siden er det blevet til et hav af roller i blandt andet 'Voksne mennesker' (2005), 'Offscreen' (2006), 'Ovengaden under vandet' (2009), 'Broderskab' (2010) og ’Beast’ (2011). Han medvirkede også i en stor tv-rolle i 'Forbrydelsen II' (2009). Til næste år kan han opleves i Steven Spielbergs ’War Horse’ (2012). 

Søren Østergaard
Søren Østergaard er i den danske folkebevidsthed nærmest blevet lig med sjov og ballade, takket være hans indsats inden for idrætsgrenen 'teatersport', hvor han i blandt andet 'Hatten passer' har vist, hvad ægte improvisationskunst er og naturligvis ikke mindst på grund af hans nyfortolkning af cirkus i 'Zirkus Nemo', der siden 1999 er opstået i nye succesfulde inkarnationer hver sommer. Han viste dog allerede tidligt i karrieren, at hans talent også rummer mere alvorlige sider, ikke mindst i Nils Malmros' 'Kærlighedens smerte' fra 1992, der indbragte ham både en Robert og en Bodil for bedste mandlige hovedrolle. Hans sidste filmrolle var også i en film af Malmros, 'At kende sandheden' fra 2002. Siden har der været stille om Østergaard på filmfronten, men han kan fejre et  solidt comeback på det store lærred i rollen som teaterdirektøren i 'Undskyld jeg forstyrrer', hvor han får lov at kombinere både sine alvorlige og komiske talenter.

Lotte Andersen
Lotte Andersen er en af Danmarks mest alsidige scenekunstnere der kan kalde sig både autodidakt skuespiller, sanger og manuskriptforfatter. Første gang danskerne fik lov at opleve hendes mørke sensualitet, store humoristiske talent og ditto stemme var på Dr. Dantes teater i Allerød, hvor hun debutere som bare 20-årig og fungerede som fast del af teatrets ensemble fra 1984 frem til 2002. Hun debuterede på film i Ole Bornedals 'Nattevagten' i 1994, og har siden spillet med i blandt andre 'Okay' (2002), 'Se til venstre, der er en svensker' (2003), 'Solkongen' (2005) og ikke mindst det både varme og humoristiske gospel-drama 'Oh Happy Day' (2006), som hun både skrev manuskript til og spillede hovedrollen i. Hendes musikalske talenter er ikke kun forbeholdt scenen. Hun udsendte sidste år CD'en 'Hjemmefra' med egne sange.

Stine Stengade
Stine Stengade er uddannet fra Statens Teaterskole i 1998 og har gennem karrieren vist sit skuespiltalent på både teater, tv og film. Udover hendes åbenlyse skønhed og store udstråling har hun en indre uro, der allerede kom til udtryk i hendes gennembrud som den kvindelige hovedrolle i Ole Christian Madsens tv-serie 'Edderkoppen' fra 2000, og siden i ikke mindst 'En kærlighedshistorie', også af Ole Christian Madsen, der blandt andet indbragte hende en Robert og en Bodil. Hun har siden medvirket i medvirket i yderligere to af Ole Christian Madsens film; 'Prag' (2006) og 'Flammen og Citronen' (2008). Derudover har hun blandt andet spillet med i 'Spillets regler' (2008), 'Den du frygter' (2008), 'Vølvens forbandelse' (2009) og 'Værelse 304' (2011). På tv har hun blandt andet medvirket i serierne 'Sommer' (2008), 'Borgen' (2010) og 'Den som dræber' (2011), samt spillet en hovedrolle i den prestigefyldte engelske tv-serie 'Above Suspicion: Deadly Intent' (2010).

Peter Gantzler
Peter Gantzler har for længst bevist sit store talent for både at spille maskuline og mere kejtede bløde og skæve roller på både teaterscenen, tv og film. Han er uddannet fra Statens Teaterskole i 1990 og fik sit store folkelige gennembrud som den meget maskuline taxachauffør Mike i tv-serien 'Taxa' fra 1997. Tre år senere viste han blødere sider af sit talent som den kejtede bejler Jørgen Mortensen i Lone Scherfigs dogme-succes 'Italiensk for begyndere', som blandt andet indbragte ham en Robert. Siden har vi blandt andet kunnet nyde ham i 'At klappe med en hånd' (2001), 'Min søsters børn' (2001, 2002 og 2004), 'Dommeren' (2005), 'Direktøren for det hele' (2006), 'Hjemve' (2007), 'Spillets regler' (2008) og 'Smukke mennesker' (2010). Peter Gantzler debuterede desuden som filminstruktør i 2011 med 'Dreng', som han både havde skrevet og spillede med i. På tv har han blandt andet lavet gode karakterer i serierne 'Skjulte Spor' (2000-1), 'Nicolaj & Julie' (2003) og 'Krøniken' (2004-7).

BAG KAMERAET:

Henrik Ruben Genz (instruktør og manuskriptforfatter) er født i Sønderjylland og oprindelig uddannet tegner og grafiker ved Kunsthåndværkerskolen i Kolding. I 1995 afsluttede han uddannelsen på Den Danske Filmskoles instruktørlinie med sin prisvindende 'Omveje'. Siden har Henrik Ruben Genz instrueret både dokumentarfilm, tv-serier og kortfilm. Ikke mindst 'Bror min bror' fra 1998, der både blev Oscar-nomineret og vandt Krystalbjørnen i Berlin samt en række andre internationale priser. På tv har Henrik Ruben Genz instrueret episoder af blandt andre 'Nikolaj og Julie' (2003), 'Forsvar' (2003), 'Krøniken' (2004) og 'Forbrydelsen' (2007).

Hans debut-spillefilm 'En som Hodder' (2002) var nomineret til en Robert, det samme var 'Kinamand' (2005), der også var Bodil-nomineret. I 2008 instruerede han 'Frygteliglykkelig' efter en roman af Erling Jepsen. Jepsen og Genz skrev året efter den fælles erindringsbog 'Alting begynder i Gram'. 

Maja Jul Larsen (manuskriptforfatter) er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2007. Hun har blandt andet været forfatter på tv-serien 'Lulu og Leon' samt Mads Brüggers dokumentarfilm 'Ambassadøren', som hun også har været med til at filme dele af. Hun skriver netop nu på 3. sæson af 'Borgen' og derudover på en spillefilm af instruktør May El Toukhy, som foregår i Cairo. 

Erling Jepsen (romanforfatter) er, ligesom Henrik Ruben Genz, opvokset på Åvej i Gram i Sønderjylland. Han debuterede som dramatiker med radiospillet 'Kiks med kniv og gaffel' i 1977 og har siden skrevet over 30 teaterstykker. Erling Jepsen debuterede som romanforfatter i 1999 med 'Ingen grund til overdramatisering' og fik sit folkelige gennembrud tre år senere med 'Kunsten at græde i kor', der i 2006 blev filmatiseret af Peter Schønau Fog. I 2004 udgav han 'Frygtelig lykkelig', der i 2008 blev filmatiseret af Henrik Ruben Genz, og i 2006 kom 'Med venlig deltagelse', en selvstændig fortsættelse af 'Kunsten at græde i kor'. Erling Jepsens roman 'Biroller' fra 2009, danner forlæg for 'Undskyld jeg forstyrrer'. Hans seneste roman 'Hovedløs sommer' udkom i 2011.

Erling Jepsen er særligt kendt for at lufte godt og grundigt ud i de til tider temmelig støvede skeletter i barndommens skabe, og fortæller sine historier om fortielse og løgne med lige mål distanceret ironi og følsomhed i en særegen stil, der ligger på den hårfine kant mellem komedie og tragedie. Latteren og gråden er aldrig langt fra hinanden i Jepsens univers. Heldigvis.

Thomas Gammeltoft (producer) er en af dansk films mest engagerede producere. Via en bachelor-grad i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet og en række assistent- jobs på både kort- og spillefilm, blev han i 1986 medejer af produktionsselskabet FILM & LYD. Op gennem 90’erne producerede selskabet en række af tidens mest væsentlige dokumentarfilm og -programmer, eks. 'Tilbage til kærligheden', 'Frikvarteret', ’Gensyn med Johannesburg’ og 'Djævelens jernbane'.

På tv var Gammeltoft producer på den populære serie 'Åndernes Magt' (2000-2002) og dokumentarfilmen 'Hergé – og hans univers' instrueret af Anders Østergaard. 

På spillefilmssiden har Thomas Gammeltoft, som medejer af produktionsselskabet Fine & Mellow, stået bag solide succeser som 'En kort, en lang' (2001), 'Rembrandt' (2003), ’Oh Happy Day’ (2004), 'Mørke' (2005), 'Fidibus' (2006), 'Frygtelig lykkelig' (2008) og 'Rosa Morena' (2011).

Sebastian Blenkov (filmfotograf) startede som stillfotograf og blev uddannet filmfotograf på Den Danske Filmskole 1999. Han har fotograferet en lang række spillefilm, tv-serier, kort- og dokumentarfilm samt reklamefilm. Blandt andre 'De grønne slagtere' (2003), 'Anklaget' (2004), 'Adams æbler' (2005), 'Kinamand' (2005 – instrueret af Henrik Ruben Genz), 'Rene hjerter' (2006) og 'Dansen' (2008).

Kasper Leick (klipper) debuterede som klipper på 'Skyggen' (1998) og har siden blandt andet klippet 'Bornholms stemme' (1999), 'Dykkerne' (2000), 'Mirakel' (2000), 'Ørkenens juvel' (2001), 'Et rigtigt menneske' (2001), 'Se til venstre der er en svensker' (2003), 'Villa Paranoia' (2004), 'Opbrud' (2005), 'Fighter' (2007), 'Frygtelig lykkelig' (2008) og 'Sorte kugler' (2009). Han er desuden klipper på Nikolaj Arcels kommende 'Dronningen og Livlægen' (2012).  

Karsten Fundal (komponist) er en af Danmarks dygtigste komponister, og har leveret musik til en række spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm. Han vandt en Robert for musikken til 'Flammen og Citronen' (2007) og har derudover blandt andet skrevet toner til spillefilmen 'Kunsten at græde i kor (2006), dokumentarfilmen 'Into Eternity' og tv-serien 'Blekingegade banden' (2009). '

CREDITS:

Hold:

Instruktør                            Henrik Ruben Genz

Manuskripforfatter              Maja Jul Larsen og Henrik Ruben Genz

Baseret på roman af            Erling Jepsen

Producer                              Thomas Gammeltoft

Fotograf                               Sebastian Blenkov

Klipper                                Kasper Leick

Komponist                          Karsten Fundal

Produceret af FINE & MELLOW A/S med støtte fra

Det Danske Filminstitut v. Filmkonsulent Molly Malene Stensgaard,

DR, Nordisk Film & TV Fond v. Hanne Palmquist og i samarbejde med

Kameraudlejningen v. Thomas Kristensen

2011 Fine & Mellow