Under Sandet (Bluray)

40,00 kr.

Under sandet (2015)

Instruktør: Martin Pieter Zandvliet

Handling: ”Under Sandet” dækker over et hidtil ufortalt kapitel af den danske efterkrigstidshistorie. En engelsk konvoj overdrager hundreder af helt unge tyske krigsfanger i danskernes varetægt. De skal fjerne de to millioner landminer, som den tyske besættelseshær har gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst.

Den danske sergent, Carl Leopold Rasmussen, har kommandoen over den tyske deling. Igennem fem lange krigsår har han, ligesom danskerne, oparbejdet en indestængt vrede mod besættelsesmagten. Nu får han til opgave at føre drengene igennem en mission, der kan koste dem alle livet. For Carl bliver det ikke bare kampen om liv og død, men om had, forsoning og tilgivelse.

Medvirkende: 

  • Roland Møller som Sgt. Carl Leopold Rasmussen
  • Mikkel Boe Følsgaard som Lt. Ebbe Jensen
  • Louis Hofmann som Sebastian Schumann
  • Joel Basman som Helmut Morbach
  • Oskar Belton som Werner Lessner
  • Emil Belton som Ernst Lessner
  • Laura Bro som Karin
  • Oskar Bökelmann som Ludwig Haffke
  • Leon Seidel som Wilhelm Hahn
  • Mads Riisom som Peter
  • August Carter som Rudolf Selke
  • Maximilian Beck som August Kluger
  • Michael Asmussen som Sergent
  • Tim Bülow som Hermann Marklein
  • Magnus Bruun som Soldat
  • Alexander Rasch som Friedrich Schnurr
  • Nicholas Hejl som Soldat
  • Julius Kochinke som Johann Wolff
  • Johnny Melville som Givens, officer
  • Karl Alexander Seidel som Manfred
  • Kim Winther som Soldat
  • Mette Lysdahl som Sygeplejerske
  • Zoe Zandvliet som Karins datter

Antal
1
Tilføj til kurv
Beskrivelse
Egenskaber

Forestil dig, at du ligger på maven på en sandstrand og forsigtigt banker i jorden med en træstav. Dine hænder ryster, og du sveder – ikke fordi solen bager fra oven, men fordi du ved, at hvis du gør den mindste fejl, så bliver du enten dræbt eller alvorligt såret, når en af minerne i sandet under dig eksploderer.
Sådan er det enkle, men også uhyggelige udgangspunkt i Martin Zandvliets nye danske spillefilm ”Under sandet” (Land of Mine). Her tager han fat i et af efterkrigstidens glemte og mest dystre kapitler, når han lader sig inspirere af de hændelser, som faktisk udspillede sig i månederne efter Tysklands kapitulation.

Filmen starter i maj 1945 få dage efter, at tyskerne har kapituleret, og danskerne er blevet befriet efter fem års besættelse. De tyske besættelsestropper har smidt våbnene og er på vej tilbage til Tyskland, - til fods ned gennem Jylland. Undervejs udsættes de for hadefulde tilråb fra de danskere som har taget opstilling langs landevejene.

Men ikke alle de tyske soldater er på vej hjem. En lastbilkonvoj med unge, tyske krigsfanger er på vej i den modsatte retning. De unge drenge udleveres til de danske myndigheder og anbringes under skarp bevogtning på en kaserne et sted i Sønderjylland. Her skal de i løbet af tre dage lære at desarmere landminer.
Efter denne lynoplæring bliver drengene fragtet videre ud til den jyske vestkyst. Her bliver de tvunget til at forestå det beskidte arbejde med at fjerne de næsten to millioner miner, som den tyske besættelsesmagt i løbet af krigen har placeret under sandet langs den danske kyst for at forhindre en allieret invasion.

Kravlende rundt i sandet bliver de unge tyske drenge beordret til at udføre det livsfarlige arbejde med deres bare hænder under ledelse af den danske sergent, Carl Leopold Rasmussen.
Forholdene er fortvivlende. Ud over arbejdets farlighed må drengene leve under kummerlige vilkår. De indkvarteres under simple forhold, låses inde hver aften, og får så beskedne madrationer, at de snart tyr til desperate løsninger for at få stillet deres sult.
Om dagen må de døje med Carls hån og hårde behandling. Først lader han sit generelle had til fjenden gå ud over drengene, som han bevogter ene mand sammen med sin trofaste hund. Men i takt med, at arbejdet begynder at koste flere og flere menneskeliv, ændrer Carl langsomt sit syn på tyskerne. Og om end modvilligt udvikler der sig et sært skæbnefællesskab mellem de unge drenge og deres fangevogter.

Også blandt de tyske drenge opstår der et tæt sammenhold, fælles for dem alle er drømmen om en fremtid i det ødelagte land, som venter på dem derhjemme, men først skal arbejdet på den danske vestkyst gøres færdigt og straks derefter er de alle fast besluttede på at vende hjem.

 

Den modne Sebastian, som har kommandoen over sine landsmænd, vinder med tiden Carls fortrolighed, i den unge tyske soldat genkender han sin egen stålsatte pligt- og ansvarsfølelse og et nært bånd bliver knyttet.

Men en tragisk ulykke får katastrofale konsekvenser og den indvundne tillid bliver brudt da de tyske minekort viser sig at være utilstrækkelige og efterhånden er det et spørgsmål, om nogen af dem vil få lov at overleve. Fra uventet side møder Carl modstand og da han erfarer, at hans løfte til drengene vil blive forpurret af sine overordnede, må han træffe en svær beslutning mellem pligt og anstændighed.

BAG OM FILMEN
”Soldaterne er langsomt og inderligt kommet så langt ud, at de kun under tvang og sitrende over hele kroppen begiver sig ud i minefelterne. Det er umuligt at befale mændene at gå ud i minefelterne, da de siger til sig selv: Om vi ved minerydningen skal miste øjne, hænder eller ben eller blive dræbt af minerne, eller om vi skal blive skudt af englænderne, er os ligegyldigt.”
(Hautmann Geuer, chef for den tyske mineskole)

Med dette citat indleder juristen og historikeren Helge Hagemann sin bog ”Under tvang” fra 1998, som er hovedinspirationskilden til ”Under sandet”.

Han er en af de få danske historikere, der har beskæftiget sig med de tyskere, der blev tvunget til at gå eller kravle på maven gennem det vestjyske sand, banke med træstave og grave minerne ud og demontere dem med de bare næver. I bogen dokumenterer han, at de tyske soldater enten var alt for ringe eller slet ikke uddannet til opgaven. Og at de arbejdede under et umenneskeligt tids- og nervepres.

Mens danskerne efter befrielsen den 5. maj 1945 kunne nyde deres genvundne frihed, blev omkring 2.000 tyske soldater – heraf mange så unge, at de end ikke havde nået skolealderen, da Hitler kom til magten – kommanderet ud i de jyske klitter for at fjerne de tusindvis af landminer, som tyskerne havde gravet ned under krigen som sikkerhed mod en mulig britisk invasion fra Vesterhavet. Operation ’minerydning’ skete efter ordre fra de danske befrielsestropper og under bevogtning af soldater fra den danske hær.

Arbejdet blev gennemført i løbet af nogle korte, hektiske sommermåneder. Oplæringen var mangelfuld, forplejningen utilstrækkelig og arbejdet dødsensfarligt. Og selve arbejdet blev ikke mindre risikabelt på grund af tidspresset. Til at begynde med havde man antaget, at hver eneste tyske soldat skulle finde og rydde 12 miner i timen. Dette tal viste sig hurtigt at være fuldstændig urealistisk, men alligevel blev der presset på for at få arbejdet overstået så hurtigt som muligt. Ifølge Helge Hagemann var resultatet, at et stort antal tyske soldater enten blev dræbt eller hårdt lemlæstede under operationen.

Det er denne historie, som Martin Zandvliet har ladet sig inspirere af:

- Efterkrigstidens historiefortælling med dens mange myter og helteberetninger har fået os til at fortrænge historiske kendsgerninger og en historisk virkelighed, som kun sjældent er blevet fortalt.
Filmen er ikke et forsøg på at pege fingre eller skabe en kollektiv dårlig samvittighed 70 år efter krigens afslutning. Det er mere et ønske om at vise hvordan en befolknings had og fjendebilleder skabte frygt og rædsel blandt en gruppe unge drenge, der i virkeligheden blot havde ét eneste ønske i livet; at komme hjem til deres mor og far, fortæller Martin Zandvliet.

Også historikeren Helge Hagemann undrede sig over, at ingen historikere havde beskæftiget sig med minerydningen, før han selv udgav bogen ’Under Tvang’ i 1998, og over at der ikke i avisarkiverne fra 1945 har været diskussioner om den i humanitære kredse eller blandt folkeretseksperter. Han konkluderer dog følgende i bogen:

”Måske er det ikke så vanskeligt at finde årsagerne til denne tavshed. Det var ikke det mest gunstige tidspunkt at forvente forståelse og barmhjertighed fra et folk, der lige havde været besat. At der døde nogle tyskere på Vestkysten har næppe rystet nogen herhjemme. Man har givetvis tænkt noget i retning af, at hvis de ikke havde lagt alle de miner, så havde der ikke været noget problem. Men når de nu havde lagt dem, så var det mindste, de kunne gøre, selv at fjerne dem og selv tage det tab, som rydningen måtte indebære.”

Filmen er i øvrigt optaget i området omkring Blåvand og i Oksbøllejren ved Varde i sommeren 2014.

LANDMINER – DEN SKJULTE DRÆBER SLÅR STADIG IHJEL

Landminer skelner ikke mellem unge og gamle. Skyldige og uskyldige. Civile og soldater. Det gjorde de ikke i 1945, og det gør de ikke 60 år senere.

Siden 1999 har 162 af verdens lande forpligtet sig til ikke at bruge våbnene, men verdens største militære magter som USA, Rusland og Kina vil ikke opgive landminerne. Derfor slår landminer stadig ihjel i dag. Siden 1999, hvor konventionen mod landminer trådte i kraft, har landminer lemlæstet eller dræbt mindst 90.000 mennesker – lang størstedelen civile.

”Landminer er ondskab. De rammer kvinden, der er på vej efter vand, hyrden, der leder sin ko ud for at græsse, eller barnet, der leger. De rammer de svageste og mest udsatte mennesker, mange år efter en krig er forbi,” siger Richard MacCormac, der er leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde.

Næsten halvdelen af ti af de registrerede civile ofre er børn.

”Børn er udsatte over for landminer, da de ofte ikke kan afkode faresignalerne, og bevæger sig ind i afmærkede områder,” siger Richard MacCormac.

Mange af de lande, der har de største problemer med landminer, tilhører også nogle af verdens fattigste lande. I lande som Cambodja, Sydsudan og Myanmar slår landminerne ikke bare ihjel og lemlæster, de bidrager også til den ekstreme fattigdom ved at fratage fattige mennesker muligheden for at bruge vigtig jord til blandt andet dyrkning.

”Der er mennesker i de her lande, der har valget mellem enten at sulte eller at dyrke jord med landminer, selvom de ved, det kan koste dem livet,” siger Richard MacCormac.

Antallet af landmineulykker i verden er faldende, men konsekvenserne for ofre, pårørende og hele samfund er stadig enorme. Indtil alle lande er stoppet med at benytte landminer, og den sidste mine er fjernet, vil de blive ved med at ramme andre end de, der har placeret dem.

 

Fakta om landminer:

-          Landminer menes at have dræbt og såret én million mennesker på verdensplan siden 1975.

-          162 lande har skrevet under på konventionen mod landminer og dermed forpligtet sig til hverken at producere, opbevare eller benytte landminer. Nogle af verdens største militærmagter USA, Rusland og Kina står uden for konventionen.

-          I 2013 blev der registreret mere end 3.000 ofre for landminer i 55 lande – det svarer til ni mennesker hver eneste dag. 1000 dræbt og 2000 kvæstet. I mange lande bliver antallet af ofre ikke registreret, og den internationale organisation Landmine Monitor anslår, at der er 800-1000 ofre årligt, der aldrig bliver registreret.

-          79 pct. af alle landmineofre i 2013 var civile.

-          Fra 2005 til 2013 var 43 pct. af de civile ofre børn.

-          I gennemsnit er 100 mineryddere blev dræbt eller lemlæstet hvert år siden 1999.

-          Cambodia, Afghanistan og Columbia har stået for 39 pct. af alle landmineulykker.

-          Siden 1999 har Folkekirkens Nødhjælp ryddet mere end 76 millioner kvadratmeter jord for miner og andre krigsefterladenskaber.

 

 

FILMENS PERSONER

ROLAND MØLLER
Filmens danske hovedrolle som sergent Carl Leopold Rasmussen spilles af Roland Møller, som på få år har markeret sig som en alsidig og karismatisk karakterskuespiller og en af dansk films nye store talenter. Den 43-årige skuespiller debuterede som manuskriptkonsulent og skuespiller i 2010 i Tobias Lindholms og Michael Noers fængselsdrama R - en debut som sikrede ham en Bodil-nominering for bedste mandlige birolle. En lignende nominering fik han for rollen i Tobias Lindholms KAPRINGEN, hvor han vandt prisen. Derudover har han medvirket i Michael Noers NORDVEST, Susanne Biers EN CHANCE TIL og Kenneth Kainz SKAMMERENS DATTER. Rollen i UNDER SANDET er Roland Møllers første hovedrolle.

MIKKEL BOE FØLSGAARD
Hvis tingene er gået stærkt for Roland Møller siden 2010, er de gået endnu stærkere for Mikkel Boe Følsgaard. Fra at være elev på Statens Teaterskole blev han i 2012 med ét slag international kendt, da han vandt Sølvbjørnen på filmfestivallen i Berlin for bedste mandlige hovedrolle for sit portræt af kong Christian VII i Nicolaj Arcels Oscar-nominerede film EN KONGELIG AFFÆRE. Mikkel Boe Følsgaard måtte ile hjem fra klapsalverne i Berlin for at gøre sin skuespiluddannelse færdig. Han blev senere belønnet med en Bodil for rollen og er siden blevet kendt for sin medvirken i TV-serien ARVINGERNE, hvor han spiller den uansvarlige lillebror Emil. I UNDER SANDET spiller Mikkel Boe Følsgaard rollen som løjtnanten Ebbe. Derudover har han i år været biografaktuel i Frederikke Aspöcks ROSITA og Kasper Barfods SOMMEREN ’92

LAURA BRO
Som datter af skuespillerne Christopher Bro og Helle Hertz er Laura Bro født med skuespillerblod i årene. Hun er uddannet fra Statens Teaterskole i 2002 og debuterede samme år som Hedvig i Ibsens ”Vildanden”. Siden har hun ud over teaterrollerne medvirket i en lang række TV-serier og film – herunder KRØNIKENSOMMERBRØDRERENE HJERTERDIRCHEN KONGELIG AFFÆRE og VICEVÆRTEN. Hun har modtaget flere priser, herunder en Reumert Talentpris og filmprisen Natsværmer.

LOUIS HOFMANN
Blandt de unge tyske soldater i filmen ses Louis Hoffman som soldaten Sebastian, der knytter venskab med sergent Rasmussen. Trods sine kun 18 år, er Louis Hoffmann allerede et kendt filmansigt i hjemlandet Tyskland for barneroller i film som DER VERLORNE VATERTOD IN ISTANBULWILSBERG og ALARM FÜR COBRA. Det helt store gennembrud fik han i 2011 med titelrollen i TOM SAWYER som han vandt New Faces Award for. Siden er det blevet til roller i blandt andet FREISTATT og DAS ZEUGENHAUS. Rollen i UNDER SANDET er Louis Hoffmans første i en international produktion.

LEON SEIDEL
Rollen som den tyske soldat Wilhelm Hahn spilles af en anden af Tysklands lovende barneskuespillere Leon Seidel. Han debuterede som 11-årig i Kasper Heidelbachs BERLIN ’36 fulgt op af en rolle i Granz Henmans TEUFELSKICKER. Sin første hovedrolle havde Seidel i 2011 i John Schmidts tysk-polske drama WINTERS DAUGTHER som han vandt en New Faces Award for. Senere samme år vandt han endnu en New Faces Award for rollen som Huckelberry Finn i TOM SAWYER, hvor han spillede sammen med Louis Hoffmann. Det gjorde han også i DIE ABENDTEUER DES HUCK FINN. Nu spiller de så sammen for tredje gang.

JOEL BASMANN
Rollen som den tyske soldat Helmuth Morbach spilles af den 25-årige schweiziske skuespiller Joel Basmann, der allerede har adskillige roller i film og på tv bag sig. Hans karriere begyndte i 2004 med en rolle i TV-serien LÜTHI UND BLANC. I 2008 fik han en Shooting Star pris ved filmfestivallen i Berlin for sin rolle som russisk teenager i Dominque de Rivaz’ film LUFTIBUS, lige som han vandt Schweizer Fernsehpreis. Og i oktober 2008 blev han færdiguddannet på European Film Actor School. Siden har han blandt andet gjort sig bemærket i TV-serien UNSERE MÜTTER UNSERE VÄTER og den schweiziske TV-film ZIELLOS.

EMIL BELTON & OSCAR BELTON
Hvis nogen synes, at brødre-parret Ernst og Werner Lessner i filmen ligner hinanden som to dråber vand, så har det sin helt naturlige forklaring. De to unge tyske soldater, der bliver hårdt presset af minerydningsarbejdet, spilles nemlig af tvillingeparret Emil Belton og Oscar Belton. UNDER SANDET er deres første filmrolle.

OSKAR BÖKELMANN
Rollen som den tyske soldat Ludwig Haffke spilles af den blot 18-årige Oskar Bökelmann. Lige som for mange af de øvrige unge tyske skuespillere i filmen er UNDER SANDET hans internationale debutfilm. Han er i forvejen kendt i Tyskland for roller i STAUB AUF UNSEREN HERZEN og DIE VERMISSTEN.


BAG KAMERAET

MARTIN ZANDVLIET – INSTRUKTØR
Martin Zandvliets vej til instruktørstolen startede ude på vandet, idet han i mange år surfede rundt i verden og filmede konkurrencer undervejs for at tjene lidt penge. Det ændrede sig i midten af 90’erne, da han mødte filmfotograf Camilla Hjelm Knudsen. Fra 1999 begyndte han at arbejde som klipper, men efter at han og Camilla Hjelm Knudsen vandt en Robert for dokumentaren ANGELS OF BROOKLYN fra 2002, begyndte han at fokusere på sine egne produktioner. I 2009 kom spillefilmsdebuten med APPLAUS, som anmelderne kaldte en ”bemærkelsesværdig selvsikker film”. Siden har han blandt andet lavet DIRCH og 10 TIMER TIL PARADISUNDER SANDET er den tredje spillefilm han både har instrueret og skrevet manuskript til.   

MIKAEL RIEKS - PRODUCER
UNDER SANDET er produceret af en af Danmarks kendteste producere. Mikael Rieks er født i 1969 og uddannet på Københavns Film og Medie Skole. Han startede producer-karrieren i B&U afdelingen på DR og lavede derefter tv-succeser som ÅNDERNES MAGTPÅ KANTEN AF VERDEN og FC ZULU, før han i 2003 skiftede fra tv til film og begyndte som producer hos Nordisk film. I 2008 dannede Mikael Rieks sit eget filmselskab Koncern Film. Et af selskabets første produktioner var Martin Zandvliets debutspillefilm APPLAUS. I 2012 vendte han tilbage til Nordisk film med en række projekter og makkerparret Rieks/Zandvliets fortsætter nu det gode samarbejde, der også har budt på film som DIRCH og 10 TIMER TIL PARADIS.

CAMILLA HJELM – FOTOGRAF
Med sikker og kyndig hånd har Camilla Hjelm styret kameraet bag adskillige markante danske dokumentar- og spillefilm siden hun afsluttede uddannelsen som filmfotograf fra Den Danske Filmskole i 2003. Kort tid efter kom hun på sin første udenlandske produktion PERCY BUFFALO BILL & JAG efterfulgt af spillefilmen LILLE SOLDATdokumentarfilm som ROSKILDE og SLOTTET og DR tv-serierne LIVVAGTERNE og ARVINGERNE.
I 2004 modtog hun en Robert for bedste dokumentarfilm ANGELS OF BROOKLYN, som i øvrigt også blev til i tæt samarbejde med Martin Zandvliet.

ØVRIGE CREDITS

Instruktion og manuskript:     Martin Zandvliet

 

Fotograf:                          Camilla Hjelm  

Filmklipper:                     Per Sandholt & Molly Malene Stensgaard

Komponist:                      Sune Martin  

Lyddesign:                        Rasmus Winther Jensen 

Lyd:                                    Johannes Elling Dam

Production Design:         Gitte Malling 

Kostume design:              Stefanie Bieker

Hair & Makeup:                Barbara Kreuzer 

Casting:                              Simone Bär 

 

Line Producer:                   Louise Birk Petersen

Executive Producers:        Henrik Zein, Lena Haugaard, Torben Majgaard, Oliver Simon og Daniel Baur

Producer:                            Malte Grunert  

Producer:                            Mikael Christian Rieks

 

Produceret af Nordisk Film Production &  Amusement Park Films i samarbejde med Majgaard Ltd & K5 International / K5  Media Capital / i co-production med ZDF.

 

Med støtte fra Det Danske Filminstitut v/ Steen Bille, Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein, Deutscher FilmFörderFond, Eurimages, DR, Nordisk Film & TV Fond, Varde Kommune, Det Nissenske Familiefond.

Premiere Dato
03.12.2015
Produktions Selskab
Nordisk Film Production
Spilletid
101 Minutter
Genre
Drama
Undertekster
Dansk