The Confession (Brugt)

15,00 kr.

The Confession (1999)

Instruktør: David Hugh Jones

HandlingEfter en hyggelig familiemiddag bliver Harrys (Ben Kingsley) søn pludselig syg. Harry og hans kone (Amy Irving) haster på hospitalet, hvor alt går skæbnesvangert galt. Personalet på skadestuen har ikke tid til at behandle ham, og få minutter efter dør sønnen i armene på en fortvivlet og desperat Harry.

    Seks uger senere likviderer Harry tre mennesker: Lægen, sygeplejersken og en kontormedarbejder fra skadestuen. Han bliver pågrebet på gerningsstedet og tilstår omgående. Harrys stenrige chef (Jay O. Sanders) hyrer stjerneadvokaten Bleakie (Alec Baldwin), som han lover en enorm sum penge, hvis han kan få Harry til at erklære sig "sindssyg i gerningsøjeblikket". Bleakie forklarer sin klient, at det er hans eneste chance for at undgå dødsstraf. Måske kan de oven i købet opnå frifindelse. Han argumenterer og trygler, men Harry fastholder stædigt sin tilståelse. Han var ude af sig selv af sorg og vrede - men ikke det fjerneste sindssyg. Handlingerne var nøje planlagt. Det var en desperat protest mod et umenneskeligt system. Men hvorfor presser Harrys chef advokaten så hårdt? Hvorfor er det så altafgørende at få Harry erklæret sindssyg?

Alec Baldwin (Heaven's Prisoners og The Edge) er aldeles overbevisende som den kyniske karriereadvokat, Ben Kingsley (Death and the Maiden og Schindler's List) og Amy Irving er dybt rørende som det sønderknuste ægtepar, og Jay O. Sanders (The MatchMaker og Kiss The Girls) er perfekt i rollen som Harrys beregnende chef.
Antal