Teaching Mrs. Tingle (Brugt)
15,00 kr.
Teaching Mrs. Tingle (1999)
Instruktør: Kevin Williamson
Handling: Hun vandrer gennem skolens haller som The Wicked Witch of the West. Elever såvel som lærere forstummer og forsvinder for ikke at blive ramt af Mrs. Tingles ondskabsfulde nedværdigende bemærkninger, som hun spyr omkring sig med laserpræcision. Hun er en intellektuel heks, der aldrig formåede at slippe ud af den lille provinsielle by, og som til gengæld har gjort det til sin livs ambition at sikre, at de unge håbefulde poder heller ikke gør det.
Leigh Ann drømmer om at komme væk, men hun behøver et stipendium, og Mrs. Tingle står i vejen. Ikke blot er Mrs. Tingle parat til at sable Leigh Anns omhyggeligt udførte historieopgave værre end Laserdiskens skribenter har sablet nogen film - hun er også parat til at bortvise studenten for snyd, hvilket naturligvis vil besegle hendes skæbne for altid. Leigh Ann allierer sig med sine venner, og snart ligger Mrs. Tingle fastbundet til sin seng overfor et par beslutsomme unge mennesker, som bare har fået nok. Det er på høje tid, at en eller anden giver Mrs. Tingle en lærestreg! Kevin Williamson, der fik succes som skribent på Scream-filmene, debuterer bag kameraet.
Lagerinformation:
5062
Antal
1