Stolthed & Brudgom (Aishwarya Rai) (Brugt)
15,00 kr.
Bride & Prejudice (2004)
Instruktør: Gurinder Chadha
Handling: Jane Austens meget populære roman fra 1813, Pride and Prejudice, omsat til indisk-amerikansk nutid. Der er tale om vaskeægte melodrama om en punjabi overklassefamilie og de fire døtres turbulenser gennem kærlighedens veje og vildveje. Hovedhistorien roterer om den ene datter og hendes omstændelige vej til foreningen med sin elskede via gensidige misforståelser, "stolthed og fordomme".
BAGGRUND
Som regelmæssig læser gennem flere år af hindifilmpressen, fra den seriøse til den rene skinbarlige bitchy sladder og pladder-presse, har jeg on and off fulgt med i Bride and Prejudice's lange vej til biograflærredet. Den var jo omtalt i een skrigende uendelighed, fordi Aishwarya Rai er talt om og skrevet om og fotograferet i een skrigende uendelighed. Aishwarya Rai, indisk ex-Miss World, og absolut ikke ex-filmdiva, hovedrolleindehaver og stjernen i Bride and Prejudice. Hvor har vi dog ikke læst om Ms. Rai going Hollywood, om hendes agenter, om forhandlinger frem og tilbage om denne Bride and Prejudice og Hollywood i een pløret pærevælling, således at jeg i flere år troede, at Bride and Prejudice var en Hollywood-filmatisering af Jane Austens roman Pride and Prejudice.
Så da jeg i London i oktober sidste år bankede lige ind i Bride and Prejudice, så kan det da nok være, hele den indiske filmadrenalin satte i gang med F16 fart, for hvad fanden var det for noget?! Aishwarya i kæmpeformat lignede fuldstændig indisk glamourfilm. Straks hen og undersøge udhængsskabet - og så til min store forbavselse, at fotografen var Santosh Sivan. What!! Jeg vidste da godt, de var ude efter ham i Hollywood, men ikke at han var røget på. Saroj Khan på koreografi. Mere what!! Anu Malik musik! Nåh ja, så! Og Anupam Kher på nogle billeder. Du milde! Og den dejlige skuespillerinde Sonali Kulkani. Og Manrata Shirodkar! Og så var det, jeg så, at filmen er lavet af denne engelske inder Gurinder Chadha. Nej, det her var ikke Hollywood, det var UK-Indien, den gode gamle cocktail. Dette lignede umiskendeligt hindifilm, og hvad lavede Saroj Khan ellers der! Men instruktricen var jo ikke en del af indisk film overhovedet, og hendes andre film, Bedre end Beckham og Bhaji at the Beach, havde engelske indere i rollerne, ikke indiske indere. Og var det så "cross-over"?
EN GANG INDER, ALTID INDER
Uden at forstå begrebet NRI rigtigt er det umuligt at forstå hindifilms forbindelse med resten af verden. En NRI'er er en Non Resident Indian, en inder med et andet statsborgerskab. Dem er der rigtig, rigtig mange millioner af, især i England, USA, Canada, Sydafrika og Saudi Arabien. Vi taler om kæmpe samfund af indere, så mange, at indisk film, verdens største filmproduktion, også tegner sig for verdens største filmeksport. Ikke til vestens hvide mand, nej, til asiatiske lande og til NRI'ere og pakistanere overalt på Jorden. For NRI'ere er indere til fingerspidserne, og som alle andre immigranter forbliver de i deres egne samfund og netværk.
Gurinder Chadha, instruktricen af Bride and Prejudice er NRI'er. Hendes andre film handler da også om indere i England og kulturclash – og generationsproblemer, familien og så videre. Men de er vestlige i deres filmsprog. Hun har så nu villet lave den store hindifilm, hendes hyldest til indisk filmtradition måske? Det har hun gjort, og at tage denne Jane Austen klassiker er ret fiffigt, synes jeg, for dette melodrama, nu omsat til etnisk og nutid, passer til mainstream hindifilm så perfekt som lighter til cigaret. Den får da også hele armen i bedste hindi formel-masala-stil med romantik, drama, svigt, sjov, sorg, glæde, sang, dans etc. Og det er lykkedes hende at slå kløerne i nogle rigtigt store kanoner. Santosh Sivan er jo en vidunderlig fotograf, og Saroj Khan, koreograf par excellence. Nogle vil jo have set Devdas - det var også Saroj Khan på koreografi og Aishwarya Rai foran kameraet jo, og det i den grad.
Det er ikke fordi Gurinder Chadha er NRI'er, at de i filmen farer rundt i verden, for de er i L.A., London, Goa, Amritsar, Bombay, og er der en sport, hindifilm har dyrket de sidste mange år, så er det at styrte rundt i verden og skyde. De elsker at filme ude af Indien, og næsten altid ligner det pågældende sted straks noget, der kun er befolket af indere.
De elsker at lægge store dele af filmen i Sydney, Amerika, hvor som helst der er eksotisk, dyrt, elegant, rent, velholdt og high tech at se på. Alt hvad Indien overhovedet ikke er for den almindelige mand. De elsker dyre biler, fly - på 1. klasse forstås - kæmpevillaer og luksuslejligheder. De elsker penge, titler og klasse, altså overklasse. De er besat af status. Det eneste, de elsker højere, er Indien og indisk, så derfor forbliver alt alligevel så totalt indisk. Vesten er en magnet, vesten, hvis kultur de grundlæggende ikke kan lide, ikke forstår og ikke vil have deres børn til at adoptere. Gælder alle indvandrere, ikke?! De omgås og holder sammen med hinanden, og vil helst arbejde og tjene pengene mellem deres egne. Det handler om kultur, religion, værdier og traditioner. Så blandede ægteskaber er som bekendt ikke noget, man ser meget til. I Bride and Prejudice er hovedhistorien en blandet kærlighedshistorie. Hun inder, han amerikaner.
FLOP I INDIEN
Hvorfor i alverden floppede så denne film så utvetydigt i Indien? Når nu der har været så megen hype, og den har så meget af det, de elsker. Overklasse, penge, luksus, verden, store huse, danse, sange, fest, farver, liv, drama og romantik.
Den floppede, præcis fordi den er blandet. Hvad skal hun med en hvid mand, tænker den indiske biografgænger. Og hvorfor skal vi sidde og se på noget, der ligner vores egne film, men hvor de taler engelsk! For det er jo en engelsk film - vel hovedsageligt for det hvide marked. Og hvordan i alverden skal man dog kunne sluge, at de synger på engelsk, når nu sangene og dansene ligner det, der hører til en indisk film! Og så var den også vestlig kort, 2 timer! Ud med den film!
Selv havde jeg det også svært med det engelske. Selvfølgelig talte de engelsk, når disse phirangies, fremmede, var på banen, men når familien var alene! Og selv om mange overklassefamilier i Indien indbyrdes snakker mere engelsk end deres andet sprog, så alligevel. Men sangene! Kors, hvor gjorde det ondt! Det lød så gennem-forkert på engelsk, musik og ord passede sammen som kalk i karameller.
NRI'erne bag filmen har måske haft deres anelser, for de havde ladet den første dansescene have lidt tekst på hindi, og de havde døbt filmen om til Balle Balle! Amritsar to L.A.! Hvad betyder så det? Balle Balle er glad punjabi dans, og Amritsar, hvor filmfamilien bor, ligger som bekendt i Punjab. Men det hjalp ikke. Man taler om begrebet cross-over, "at krydse over". Er Bride and Predjudice en cross-over film? Ikke i indisk forstand, for her betyder cross-over ægte indisk film, der knalder ind på det hvide marked, the big way. Kort og godt. Og det har vi endnu til gode at se...
Antal
1
Lagerinformation:
107
