
Star Wars: The Last Jedi
Star Wars, Episode 8: The Last Jedi (2017)
Instruktør: Rian Johnson
Handling: Galaksen er prisgivet! Efter udryddelsen af den fredelige republik er oprørerne det eneste, der står mellem The First Order og total dominans i galaksen. General Leia Organa forsøger desperat at holde sammen på sin lille, kaotiske styrke, men der er dog et nyt håb. Pigen Rey har vist sig at have uanede evner når det gælder Kræften. Nu er hun på vej mod et fjernt hjørne af galaksen, for at overtale den sidste Jedi, Luke Skywalker, til at afslutte sin eksil og vende tilbage for at hjælpe de desperate frihedskæmpere. Snoke og hans brutale styrker, anført af den plagede Kylo Ren, gør klar til at slå et sidste slag mod oprørerne. Tiden er ved at rinde ud, håber er ved at slippe op, og truslen om en verden, hvor mørke og frygt hersker er tættere på end nogensinde før.
Rian Johnson, der debuterede med den geniale Brick, 12 år før denne film, har fået den næsten umulige opgave at følge op på JJ Abrams The Force Awakens. Ganske overraskende er det dog lykkedes ham at skrue en imponerende film sammen, der ikke synes af være tynget af den enorme Star Wars arv. The Last Jedi disker op med den ene imponerende actionscener efter den anden, og den er proppet med fantasifulde påfund, og der er en enormt forfriskende fortælleiver over filmen.
De nye figurer, vi blev introduceret til i The Force Awakens, vender tilbage og de er stadig virkelig behagelige at tilbringe tid sammen med. Speciel scenerne mellem Daisy Ridley og Adam Driver sprudler af energi og komplekst drama. Det er også fantastisk og en smule sørgmodigt at se Carrie Fisher i sin sidste film, men det er nu alligevel Mark Hamill, der der gør størst indtryk med en fremragende præstationer, der suger energi fra de fire foregående film og hæver Luke Skywalker karakterer op på et helt nyt plan.
På trods af sin 2,5 time lange spilletid - den længste Star Wars film til dato - føles det som om The Last Jedi er alt for hurtigt overstået. Når rulleteksterne kører over skærmen til sidst, vil man bare have mere.