Psycho Collection I-III (3 Film)

40,00 kr.

Boks med 3 Film

Psycho (1960)
Alfred Hitchcocks makabre mesterstykke har Anthony Perkins i hovedrollen som den plagede Norman Bates, hvis gamle, mørke hus og tilstødende motel ikke ligefrem er stedet, hvor man kan tilbringe en fredelig aften.
     Ingen ved dette bedre end Marion Crane (Janet Leigh), hvis rejse ender i den berygtede brusebadsscene. Først leder en privatdetektiv (Martin Balsam) efter hende, dernæst Marions søster (Vera Miles), alt imens skrækken og spændingen stiger til et frygteligt klimaks, hvor den mystiske morder endelig afsløres.

Psycho II (1983)
Stakkels Richard Franklin (F/X 2), instruktøren, der skal følge op på Alfred Hitchcocks klassiske Psycho. Historien starter 22 år efter den første film, da Norman Bates (Anthony Perkins) bliver løsladt fra sindssygehospitalet og vender hjem til familiehotellet. Bates begynder at arbejde på en lokal diner, hvor han også møder den søde Mary (Meg Tilly). Alt tegner lyst, lige indtil Bates begynder at hallucinere om sin afdøde mor, og ligene begynder at hobe sig op.

Psycho III (1986)
Anthony Perkins er selv hoppet bag kameraet på denne tredje Psycho-film. Alt er ved det gamle på Bates Motel. Norman Bates står stadig bag disken, og skelet-tet af hans mor sidder stadig i det skumle hus på bakken. På motellet bor blandt andet den tidligere nonne Maureen Coyle (Diana Scarwid), der ikke rigtig har styr på sit liv. Hvad hun ikke ved er, at den sidste beboer med initialerne M.C. kom grueligt galt af sted i bruseren.

Antal
1
Tilføj til kurv